22. oktober 2021
Fiskebækbroen efter sammenstyrtningen i 1972. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Fiskebækbroen efter sammenstyrtningen i 1972. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fiskebækbroens forbandelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fiskebækbroens forbandelse
Furesø - 14. januar 2021 kl. 06:49
Af Mikkel Kjølby

Fagbladet Ingeniøren har forlængst optaget Fiskebækbroens kollaps i »Århundredets bommerter.«

Det var en kold vinterdag, den 8. februar 1972. Med et ordentligt brag faldt den vestlige af de to nyopførte broer over Mølleåen sammen. Til alt held var broen endnu ikke taget i brug, derfor skete der ikke personskade. Men for entreprenøren kostede skandalen en konkurs.

En undersøgelsesgruppe under Vejdirektoratet fandt hurtigt årsagen. Det var de såkaldte frankipæle. En teknik, hvor man rammer et hult stålrør ned i hav- eller søbunden og bruger det til at støbe betonpillerne direkte på stedet. På grund af den bløde undergrund havde betonpælene bøjet sig under støbningen, og på den måde var de endt med at blive nærmest s-formede, hvilket fik tre af bropillerne til at give efter.

Men det skulle vise sig, at den bommert slet ikke var Fiskebækbroens egentlige forbandelse. Det blev i stedet den støj, som konstruktionens dilitationsfuger i årevis har kastet ned over borgerne i Farum og Værløse.

Når man kører fra Farum mod København, oplever man elleve små bump. Ikke noget særligt, men nok til at skabe impulsstøj. Med årene har trafikken været støt stigende. Støjen ligeså. Det blev bemærket flere steder.

For et par år siden ledte DR efter en lokation, som ikke kunne aflyttes. De fandt gangbroen over Fiskebæk. Her blev Esben Smed sat i stævne for at aftale narkohandler i TV-serien »Bedrag.« For lige her havde politiet ingen mulighed for at lytte med.

Overraskende konklusion
Efter kommunalvalget i 2017 nedsatte Furesø Kommune et underudvalg med Ole Holleufer (LA) som formand. Udvalget skulle arbejde med trafikstøj.

Til udvalgets store overraskelse viste det sig, at støjmodellerne fra Vejdirektoratet ikke medtog impulsstøjen fra dilitationsfugerne. Støjmodellerne, som viste at 25 procent af Furesøs borgere var plaget at støj højere end de vejledende retningslinjer på 58db, viste altså ikke engang den fulde sandhed. Virkeligheden er langt værre.

- Vejdirektoratet er opmærksom på støjen fra Fiskebækbroen, og er desuden opmærksom på, at broers dilatationsfuger kan give anledning til impulsstøj, som kan forøge genen for naboer. Som det fremgår af Vejdirektoratets støjhandlingsplan for 2018-2023 er området ved Fiskebækbroen i Furesø Kommune karakteriseret ved at være et boligområde, der - uanset dilatationsfugerne - er udsat for et støjniveau over 65 dB. Konkret indgår området i Vejdirektoratets fremadrettede arbejde med støjreducerende tiltag langs statsvejnettet, lyder det i ministerens svar.

Her til foråret åbnes forhandlingerne om et nyt infrastrukturforlig. Alt peger mod, at en forlængelse af Hillerød-motorvejen til Hillerød bliver en central del af forhandlingerne. Det vil sende endnu mere støj ned over Furesø-borgerne, men også åbne for pengekassen.

Det Radikale Venstre byrådskandidat Anders Medum Groth startede Facebookgruppen "Fiskebækbroen skal støjskærmes" og har rettet henvendelse til Vejdirektoratet. Og svaret. Ja, det indgyder faktisk en del håb, selvom der naturligvis ikke uddeles løfter.

- Vi forventer at Transportministeren gennemfører trafikpolitiske forhandlinger i starten af det nye år. Hvis det medfører at der afsættes midler til støjreduktion langs statens veje, vil der skulle igangsættes et stort planlægningsarbejde, hvor der udarbejdes beslutningsgrundlag for de udvalgte støjprojekter, lyder det i svaret fra Civilingeniør Kristine Hillig fra Vejplan og miljøafdelingen i Vejdirektoratet.

Og så kommer det spændende.
- Konkret indgår området i Vejdirektoratets fremadrettede arbejde med støjreducerende tiltag langs statsvejnettet. I forbindelse med udarbejdelse af et evt. beslutningsgrundlag ved området ved Fiskebækbroen vil problemstillingen med dilitationsfugerne indgå, lyder det fra Kristine Hillig.

Bliver forbandelsen brudt?
Måske bliver 2021 året, hvor Fiskebækbroens forbandelse bliver brudt.

Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S) er forlængst trukket i arbejdstøjet.

- Støjen fra Fiskebækbroen skal ned, skriver Ole Bondo Christensen i et utvetydigt brev til Folketingets Transportsudvalg.

Borgmesterens partifælle, Nick Hækkerup, gav i september 2018 opskriften til finansieringen. Det skete i forbindelse med et interview med Frederiksborg Amts Avis om trafikstøj.

- Rigtig mange borgere i Danmark - og ikke mindst i Furesø - er støjplagede, men der er ikke nogen penge til at gøre noget ved det. Socialdemokratiets holdning er, at Folketinget skal oprette en pulje på omkring 100 millioner kroner årligt for at få løst problemerne, sagde Nick Hækkerup.

Finansieringen ville Nick Hækkerup finde i den grønne forligskreds' bugnende pengetank på fire milliarder kroner. Indtil videre er der intet sket, men Justitsministeren, som er valgt i Nordsjælland, kan passende sende den idé videre til transportminister Benny Engelbrecht (S).

Transportministeren skal stå i spidsen for forhandlingerne om et nyt infrastrukturforlig i 2021. De foreløbige meldinger går på, at emner som trængsel og støj vil blive prioriteret højest.

Om ikke andet vil andre partier gøre ministeren opmærksom på problematikken. Medlem af Folketinget, Egil Hulgaard (K), ser støjen fra Fiskebækbroen som et alvorligt problem og vil sikre fokus på den, når forhandlingerne går i gang.

- Vi vil fra konservativ side gå ind i forhandlingerne om et nyt trafikforlig med et stærkt ønske om at få afsat væsentligt flere penge til bekæmpelse af vejstøj, også støj fra eksisterende motorveje. Som jeg ser det er støjen fra Fiskebækbroen så væsentlig og generer så mange, at det bør være en prioritet at få gjort en indsats mod den, lyder det fra Egil Hulgaard.

Udvalgets rapport blev naturligvis sendt til Vejdirektoratet, men eftersom der ikke eksisterer en pulje til støjbekæmpelse, måtte det tage plads i køen, hvilket fik, medlem af Folketinget, Øjvind Vilsholm (Ø) til at stille spørgsmål til den daværende transportminister Ole Birk Olesen. Svaret kom i april 2019.

Kenn Thomsen

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?