18. oktober 2021
Anders Medum Groth arbejder videre for at sikre Furesø-borgerne fra at blive ramt af det besynderlige vakuum imellem de officielle støjmodeller, forundersøgelser og infrastrukturforhandlingerne. Foto: Mikkel Kjølby
gallery icon

Se billedserie

Anders Medum Groth arbejder videre for at sikre Furesø-borgerne fra at blive ramt af det besynderlige vakuum imellem de officielle støjmodeller, forundersøgelser og infrastrukturforhandlingerne. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fiskebækbroen og de manglende 5 dB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fiskebækbroen og de manglende 5 dB
Furesø - 06. maj 2021 kl. 11:46
Af Mikkel Kjølby

Den ene folketingspolitiker efter den anden valfarter for tiden til Fiskebækbroen for at uddele løfter om konkrete midler til støjdæmpning. Men hvorfor alt det postyr?

For de officielle støjmodeller taler kun om 600 støjbelastede boliger i Furesø Kommune.

Anders Medum Groth, byrådskandidat for Radikale Venstre,

- Jeg har undret mig over, at man ikke har gjort mere fra lokalpolitisk side i Furesø. Det har været kendt siden 2018, at Fiskebækbroen larmer mere end beregningerne viser. Men det er først nu, efter at jeg igen har sat fokus på sagen, at man har taget møderne med Vejdirektoratet og presset på for en nærmere undersøgelse. Den skulle jo have været sat i værk for flere år siden, så vi kunne have sikret konkrete midler til støjreducering i dette infrastrukturforlig. siger Anders Medum Groth.

Nu har han gennem partiets Transportordfører Rasmus Helveg Petersen stillet Transportministeren Benny Engelbrecht tre spørgsmål. Svarene fortæller, hvordan Furesø-borgerne er fanget i et vakuum mellem de officielle støjmodeller, den reelle støj og diverse forundersøgelser. Der er en reel risiko for, at Furesø-borgerne kan stå tilbage med sorteper, når de 3 mia. kr. i S-regeringens støjpulje er fordelt. Derfor det store fokus på Fiskebækbroen.

Støjmodellerne for Fiskebækbroen medtager nemlig ikke impulsstøjen fra dilatationsfugerne. Det fandt Furesø Kommunes forvaltning ud af i forbindelse med et underudvalgs målrettede arbejde med trafikstøj i kommunen.

Rasmus Helveg Petersens første spørgsmål lyder: Kan ministeren bekræfte, at impulsstøjen fra Fiskebækbroen ikke medtages i Vejdirektoratets støjberegninger, og dermed ikke indgår i prioriteringen af støjreducerende projekter?

Svaret lyder: - Impulsstøjen kan ikke måles eller beregnes med de metoder, der i dag anvendes til at beskrive støjen, og indgår derfor ikke i Vejdirektoratets beregning af støjen fra Fiskebækbroen, lyder svaret fra Benny Engelbrecht, som har ladet Vejdirektoratet svare på spørgsmålene.

Næste spørgsmål lyder: Kan ministeren bekræfte, at erhvervsvirksomheder, som har impulsstøj i deres virke, tildeles en forøgelse på 5 dB i støjberegninger af virksomheden?

- Støj med tydeligt hørbare impulser opfattes som mere generende end tilsvarende støj uden impulser. For at kompensere for den ekstra gene skal der i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984, gives et tillæg på 5 dB til den målte værdi af det gennemsnitlige støjniveau i dB, hvis der findes tydeligt hørbare impulser i støjen fra virksomheden, lyder svaret fra Benny Engelbrecht.

Og så kommer spørgsmål nummer tre. Vil ministeren tage initiativ til, at impulsstøj fra f.eks. dilatations-fuger på motorvejsbroer, som ved Fiskebækbroen, tillægges en forøgelse i beregningen, f.eks. den samme forøgelse som hvis det var en erhvervsvirksomhed?

Transportministerens svar lyder: - Vejdirektoratet har oplyst, at der i Danmark ikke findes en standardiseret metode til bestemmelse af impulsstøj fra vejtrafik, men at der er opmærksomhed på, at dilatationsfuger kan medføre generende impulsstøj.

- Vejdirektoratet har tidligere erfaring med vurdering af generne fra motorvejsbroen over Gudenåen, hvor der som forsøg blev anvendt en Nordtest-metode.

- På baggrund af forsøget er Nordtest-metoden vurderet at være anvendelig i forhold til at vurdere gener fra impulsstøj fra f.eks. dilatationsfuger. Metoden kræver gennemførelse af en række målinger og vurderinger af impulsers tydelighed og er derfor relativt ressourcekrævende, hvorfor det bør overvejes i hvilke situationer metoden anvendes. I forbindelse med Vejdirektoratets undersøgelse af støjen fra Fiskebækbroen, vil der indgå en vurdering af dilatationsfugerne og impulsernes tydelighed i støjbilledet, svarer Benny Engelbrect.

Man vil altså i 2022 få et bedre billede af støjen fra Fiskebækbroen. Men infrastrukturforhandlingerne er i fuld gang, og midlerne til støjbekæmpelse kan meget vel være fordelt til den tid. Vel at mærke ud fra støjmodeller, som viser en væsentlig mindre støjbelastning i Furesø Kommune, end der vil være, når impulsstøjen tælles med.

- Der er en relativt stor risiko for, at Socialdemokratiet ikke vil anvise konkrete midler til Fiskebækbroen. Der må vi så sætte forhåbningerne til at få del i den nationale pulje på de 3 milliarder. Men vi er langt nede på listen, medmindre vi kan få beregningen af støjen på Fiskebækbroen til at være mere retvisende. Det arbejder jeg videre på i nærmeste fremtid, siger Anders Medum Groth.

Rejser du til udlandet i år?