29. juli 2021
16-årige Lucas Riis Brendstrup sluttede med årgangens højeste snit.
16-årige Lucas Riis Brendstrup sluttede med årgangens højeste snit.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel folkeskole: 12 over hele linjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Farvel folkeskole: 12 over hele linjen

16-årige Lucas Riis Brendstrup kan med stolthed se på sit eksamensbevis fra folkeskolen, hvor der er lutter 12-taller.

Furesø - 17. juli 2021 kl. 06:08
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Hvis der er nogen, der i den grad fortjener at holde sommerferie, smide benene op og bare slappe af, er det 16-årige Lucas Riis Brendstrup fra Farum.

For nylig afsluttede han 9. klasse på Lyngholmskolen. På karakterbladet over årsprøver og eksaminer står der 12. 12 i alle fag.

- Jeg synes, det har været sjovt at konkurrere med mig selv. Det var en god udfordring at se, om jeg kunne få 12 hele vejen. Men jeg har egentlig fået gode karakterer, siden vi begyndte at få karakterer i 8. klasse, siger Lucas Riis Brendstrup.

Yndlingsfaget er matematik, for han er god med tal. Men faktisk er han - som hans karakterer viser - god til det hele.

- Selvom man ikke er lige god til alting, så kan man godt være god til mange forskellige ting. Jeg har ikke brugt overdrevet meget tid på lektier, og jeg synes ikke, man behøver fravælge noget for at klare sig godt, siger han.

Nej til at rykke klasse op

Allerede i 0. klasse blev lærerne opmærksom på, at Lucas havde nemmere ved tingene, end de andre børn. De drøftede derfor med ham og hans forældre, om han skulle rykke en klasse op.

- Vi takkede nej, fordi jeg allerede havde knyttet mange venskaber i klassen. Hvis man ikke har de rette mennesker omkring en og et fællesskab, så kan man ikke præstere. Så hvis jeg var rykket en klasse op, så er det ikke sikkert, at jeg var kommet så langt, fortæller han.

Mere fokus på de gode

Han blev derfor i klassen og fik i stedet sværere og flere ekstraopgaver. På et tidspunkt lavede skolen et hold for de elever, der skulle udfordres mere. Alligevel mener han, at der godt kunne gøres mere for de bedste elever, ligesom der i mange år har været fokus på de svageste elever på skolerne.

- Jeg mener ikke, at de bedste får nok opmærksomhed. Selvom jeg kom på det ekstra hold, så kunne der godt have været mere, siger han.

Styrketræning og arbejde

Ved siden af skolen har han haft hele tre fritidsjobs. Han arbejder 12-15 timer om ugen på McDonalds i Ballerup, han er lektiehjælper for børn, der har svært ved skolen og måske har lidt for meget krudt bagi, og han arbejdede indtil for nylig også i Flying Tiger. Derudover styrketræner han seks gange om ugen.

- Jeg får energi af at træne, og jeg bliver motiveret af at holde mig i gang. Jeg ser det som, at både skolen, mit arbejde og min træning spiller sammen, og det gør alt sammen noget godt for mig, siger han.

Også hjemmeundervisningen under corona har været god for ham.

- Det har passet mig rigtig godt. Jeg stod op lige inden, undervisningen begyndte, så jeg har fået mere søvn og på den måde mere energi, siger han.

Efter sommerferien starter han på HHX i Lyngby.

- Det glæder jeg mig meget til. Jeg vil læse videre og formentlig arbejde med revision eller noget i den finansielle verden.

Jobbet på McDonalds og lektiehjælpen beholder han.

- Man lærer virkelig meget af at lære andre noget. Jeg får virkelig udviklet min tålmodighed, især når man arbejder med børn, der har svært ved at sidde stille. Men det er også rart at få genopfrisket nogle ting, siger han.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?