17. oktober 2019
Gymnasterne fra Farum GF imponerede med deres show i Tivoli. Foto: @gymdanmark
Gymnasterne fra Farum GF imponerede med deres show i Tivoli. Foto: @gymdanmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farums gymnaster funklede i Tivoli

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farums gymnaster funklede i Tivoli
Opdateret 25. juni 2019 kl. 10:00
Furesø - 25. juni 2019 kl. 09:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til duften af popcorn, slush-ice og candyfloss glimrede hundredevis af gymnaster i solen til det årlige gymnastikshow 'Gymnastik i Tivoli'. Og inden heksen blev sendt afsted på sankt hans bålet søndag aften til tonerne fra Laid Back, fik havens gæster god underholdning fra blandt andre Farum GF

I blandt de mange rutinerede gymnaster, skilte 10 piger fra Farum Gymnastik Forening sig ud. Grand Prix micro-holdet slår normalt sin folder på konkurrencegulvet, men denne dag stod de på Tivolis store scene for første gang. I et flot program mixede pigerne balance og spring med den æstetiske akro.

Holdets koreografi, musik og dragter var inspireret af H.C. Andersens eventyr om den standhaftige Tinsoldat. En herlig og charmerende opvisning af de yngste gymnaster (6-8 år).

Forud for i dag, havde gymnasterne glædet sig meget. Med sommerfugle i maven indtog de scenen på smukkeste vis foran et begejstret publikum, som nemt kunne få øje på de funklende stjerner i pigernes øjne.

Træner Matilde Pichat, som i over over 10 år har været træner i Farum GF lægger vægt på at pigerne primært skal have det sjovt og siger:

- Om det er konkurrence eller opvisning betyder ikke det store, det vigtigste er glæden i bevægelserne. Pigerne har glædet sig helt vildt til at stå på scenen i TIVOLI i dag, og opbakningen fra publikum er selvfølgelig med til at skabe en helt særlig oplevelse, siger Matilde Pichat.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede