10. december 2019
Allerød Lergrav er i dag hjemsted for en række sjældne dyrearter bl.a. flere forskellige arter flagermus.
gallery icon

Se billedserie

Allerød Lergrav er i dag hjemsted for en række sjældne dyrearter bl.a. flere forskellige arter flagermus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farums geologiske sensation er opkaldt efter Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farums geologiske sensation er opkaldt efter Allerød
Furesø - 17. juli 2019 kl. 05:59
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er et besynderligt faktum, at en af de ting, som Farum er kendt for ude i den vide verden, har fået navnet Allerødtiden.

Tilbage i 1897 udførte geologen Vilhelm Mithers og biologen Nikolaj Hartz omfattende undersøgelser af Allerød Lergrav. Langt nede i graven fandt de et 5-30 cm. brunligt lag af organiske aflejringer.

- De fandt et snasket lag, som viste sig at stamme fra en varm periode på cirka 1.100 år i slutningen af sidste istid Ca. 11.800-10.600 f. kr. . Det blev en geologisk sensation, og de fik lov til at finde navnet på den geologiske tidsalder. Det blev til Allerødtiden, hvilket i dag er et anerkendt begreb verden over. Hvilket er lidt mærkeligt, for Allerød Lergrav ligger langt inde i Farum, siger cykelguide og historiefortæller John Mynderup.

I forbindelse med undersøgelserne blev der fundet forskellige effekter bl.a. et elsdyrgevir og ulvekæber.

Allerød Lergrav er blot et af mange mindesmærker over en tid, hvor området blev benyttet intensivt til at grave efter ler fra 1870 til 1970.

- Der er gravet ler på begge sider af vejen og langs tipvognssporet. Derfor føles det nærmest som om, at man svæver højt oppe i luften, når man går på dem.

- Det var to konkurrerende virksomheder, Allerød Teglværk og Blovstrød Teglværk, som senere blev til Frederiksholm Teglværk. De havde hver deres tipvognsspor, men de lå lige ved siden af hinanden. I starten gravede de lige ved teglværkerne, men efterhånden kom de længere og længere væk, fortæller John Mynderup.

Blovstrød Teglværk var det største. I 1920´erne ligefrem et af Nordeuropas største af sin art.

Tæt på Bregnerød finder man et område, der blot kaldes Tivoli.

- Tivolihusene fungerede som boliger for de ansatte i lergraven. Der er tre teorier om, hvorfor det hedder Tivolihusene. En ældre dame fra Farum har fortalt mig, at den rigtige historie er, at man hængte kulørte lamper op, når der skulle være fest. På lang afstand lignede det derfor et Tivoli, forklarer John Mynderup.

Allerød Lergrav og det omkringliggende område blev fredet i 2015.

grafik køb billede