19. september 2018
Sådan kommer området ved Farums gamle rådhus til at se ud om få år. I hvert fald ifølge vinderforslaget fra PLH Arkitekter. Bemærk amfiteatret og cykelstien, som føres lige lukt igennem rådhusets kælder og videre til Farum Bytorv.  Illustration: PLH Arkitekter.
gallery icon

Se billedserie

Sådan kommer området ved Farums gamle rådhus til at se ud om få år. I hvert fald ifølge vinderforslaget fra PLH Arkitekter. Bemærk amfiteatret og cykelstien, som føres lige lukt igennem rådhusets kælder og videre til Farum Bytorv. Illustration: PLH Arkitekter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farum får en ansigtsløftning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farum får en ansigtsløftning
Furesø - 08. september 2018 kl. 05:07
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det centrale Farum bliver slet ikke til at kende igen. Det slidte og triste bymiljø omkring byens mest trafikerede lyskryds på Frederiksborgvej og Stavnsholtvej afløses af to længer med boliger i fire plan. Inde bag ved er det planen at skabe byens nye fællesområde. Et urbant ankomsttorv, en byport. Det gamle rådhus bevares og forvandles til familieboliger og rækkehuse, men opgraderes med en ny plads. Foran rådhuset formes et amfiteater, Kumbelscenen, og cykelstien fra Kumbelhaven forlænges og føres under rådhuset og videre op mod Farum Bytorv. Bag rådhuset og ved musikhuset etableres nye gårdhaver.

Det er summen af kardemommen i det projekt, som har vundet Furesø Kommunes visions- og idefase om udviklingen af Frederiksborgvej 3-5.

- Det kommer til at give det centrale Farum et helt andet udtryk. Det har været vigtigt for os, at vi får bevaret rådhuset og udviklet resten af området, siger Egil Hulgaard (K), formand for udvalget for byudvikling- og bolig til Frederiksborg Amts Avis.

Arkitekt Lars Toksvig fra PLH Arkitekter A/S står bag vinderforslaget sammen med Sophienberg Gruppen ved direktør Niels Krag.

- Det er en revitalisering af området. Borgerne får nogle brugbare, veldefinerede byrum skærmet for trafikstøj. Samtidig får man bundet byen bedre sammen med cykelstien fra Kumbelhaven til Farum Bytorv og Farum Midtpunkt, forklarer Lars Toksvig til Frederiksborg Amts Avis.

Lene Munch-Petersen (S) formand for udvalget for Natur, Miljø og Grøn omstilling lægger vægt på, at borgerne skal have lyst til at opholde sig i de nye byrum.

- Man skal føle, at her starter Farum By. Det skal åbne op for, at her har man lyst til at gå ind og opholde sig. Derfor skal det tænkes ind i helhedsplanen, at facacerne på Kulturhuset skal åbnes op, fortæller Lene Munch-Petersen til Frederiksborg Amts Avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk