19. maj 2019
Trine Schow og Karina Larsen fra foreningen bag Farum Lilleskole glæder sig over tilsagn om en lejekontrakt på Solsikken fra Furesø Kommune.
Trine Schow og Karina Larsen fra foreningen bag Farum Lilleskole glæder sig over tilsagn om en lejekontrakt på Solsikken fra Furesø Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farum Lilleskole kan komme igang til sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farum Lilleskole kan komme igang til sommer
Furesø - 13. december 2018 kl. 07:23
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er godt nyt til de lige knap 120 børn, som er skrevet op til en plads på Farum Lilleskole. Facit efter nogle intensive dage er, at Furesø Kommune fremsender et forslag til lejekontrakt for Solsikken på Frederiksborgvej.

- Kommunen har givet tilsagn om fremsende et udkast til lejekontrakt. Det er dejligt, og det glæder vi os til. Nu ved vi, at vi kan starte skolen op til sommer, siger Karina Larsen, formand for foreningen bag Farum Lilleskole.

Lejekontrakten kommer til at løbe frem til årsskiftet 2019-20.

- Nu har vi et sted, hvor vi kan starte op. Så kan vi arbejde videre med den permanente løsning. Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre. Vi har kun mødt positive tilsagn, siger Karina Larsen.

Farum Lilleskole har sendt forslag til seks mulige placeringer af skolen til Udvalget for Byudvikling og Bolig.

- Selvfølgelig vil det kræve politisk velvilje. Vores seks ønsker er alle placeret lige op til byzonen. Det er et naturligt ønske. For vi ønsker at uddanne børn til at blive kompetente brugere af naturen, og derfor er de placeringer, vi har bragt i spil, tæt på naturen, forklarer Karina Larsen.

Kommunal bekymring
Karina Larsen og Trine Schow var i mandags til møde med borgmester Ole Bondo Christensen (S), udvalgsformand Henrik Poulsen (S) og forvaltningen. Nogle dage senere kom så bekræftigelsen fra Furesø Kommune.

- Vi vil bede vores folk i "Kommunale ejendomme" om at udarbejde udkast til en lejekontrakt målrettet jeres formål med den fornødne tidsbegrænsning. Vi vil fremsende et udkast til en sådan lejeaftale snarest muligt. I kan forvente, at den endelige lejeaftale skal godkendes politisk, skriver Velfærdsdirektør i Furesø Kommune, Niels Milo Poulsen, i en mail til Farum Lilleskole.

Han understreger dog, at lokalerne lige nu ikke er velegnet til undervisningsbrug.

Desuden slår Velfærdsdirektøren fast, at det er Farum Lilleskoles eget ansvar at sikre en permanent placering af skolen.

- Vi kan godt være bekymret, såfremt der startes en friskole op i et kommunalt lejemål, hvis der ikke er fundet en løsning på en skolebygning på længere sigt. Furesø Kommune kan ikke påtage sig forpligtelser for lokaler til Farum Lilleskole. Vi vil derfor gerne understrege, at det er Farum Lilleskoles eget ansvar at sikre en lokation efter udløbet af kommunens lejemål, lyder det fra Niels Milo Poulsen.

Udvalget for byudvikling og bolig er forlængst i gang.

- Processen er sat i gang. Vi havde samråd med Lilleskolen i november. Derefter bad vi forvaltningen evaluere de seks ønsker. Derefter må vi diskutere politisk, hvilket forslag der passer bedst, og om den placering så kan lade sig gøre. Vi vil altid være omhyggelige, hvis vi skal tillade brug af landzone til byggeri, lyder det fra udvalgsformand Egil Hulgaard (K).

I lørdagens avis præsenterede Frederiksborg Amts Avis en rundspørge til de politiske partier i Furesø Byråd. Den afspejlede en generelt positiv holdning til etableringen af Farum Lilleskole.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede