16. november 2018
Borgmester Ole Bondo Christensen (S) skrev under på Furesø KOmmunes vegne, og direktør Boris Nørgaard Kjeldsen havde pennen fremme på vegne af DADES. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) skrev under på Furesø KOmmunes vegne, og direktør Boris Nørgaard Kjeldsen havde pennen fremme på vegne af DADES. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farum Bytorv klar til opgradering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farum Bytorv klar til opgradering
Furesø - 01. november 2018 kl. 16:09
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

14 år har det taget. Tre borgmestre har været involveret. Men torsdag formiddag satte borgmester Ole Bondo Christensen (S) og direktør for DADES, Boris Nørgaard Kjeldsen, deres signaturer på en aftale.

Furesø Kommune sælger dermed parkeringspladsen ved Paltholmvej til Farum Bytorvs ejer, og baner vejen for en udvidelse af centeret fra 1972.

- Farum Bytorv er et velfungerende center, men hvis vi skal holde kunderne i lokalområdet, er der for få udvalgsbutikker. En udvidelse af Farum Bytorv vil skabe vækst og fremgang i kommunen, siger Ole Bondo Christensen.

Projektet er delt ind i to byggefaser. I den første udvides det nuværende butiksareal på 14.700 kvadratmeter med 2.700 kvadratmeter, hvilket vil bringe antallet af butikker op fra 40 til 50-55. Desuden udvides med et parkeringshus i hjørnet mellem Paltholmvej og Hillerødmotorvejen samt 6.600 kvadratmeter til boliger. Fase 2 af projektet bliver gennemført, hvis der findes et markedsmæssigt potentiale til at realisere denne del. Det er planlagt, at fase 2 vil tilføje cirka 2.200 kvadratmeter til butiksarealet.

DADES har ejet Farum Bytorv i 20 år og har flere gange set på muligheden for en udvidelse. Nu er tiden kommet.

- Vi har et godt vindue til udvidelsen. Der er rift om lokalerne i attraktive butikscentre. Når først beslutningen er taget, er vi utålmodige for at komme i gang, men kravene om en ny lokalplan tager tid. Vi vil bestræbe os på, at etape 1 står klar i slutningen af 2020, men realistisk set kommer vi nok forbi årsskiftet til 2021, lyder det fra Boris Nørgaard Kjeldsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk