17. november 2019
Susie Tranekjær Skaubye er i en paradoksal situation. Sus i Dus er en succes, men lukker ikke desto mindre. Der mangler strøgkunder på Farum Hovedgade. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Susie Tranekjær Skaubye er i en paradoksal situation. Sus i Dus er en succes, men lukker ikke desto mindre. Der mangler strøgkunder på Farum Hovedgade. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eventyrlige Sus i Dus lukker - men eventdelen består

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eventyrlige Sus i Dus lukker - men eventdelen består
Furesø - 21. oktober 2019 kl. 09:14
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en gammel villa på Farum Hovedgade finder man en butik, som de lokale omtaler med stolthed. Men snart er det slut. Sus i Dus lukker til december, men de populære events kører videre et nyt sted.

Reaktionen er nogenlunde den samme, når nye kunder første gang kigger indenfor i Sus i Dus. De spærrer øjnene op, og fortæller med kropssproget eller verbalt, at hold da op, hvor er her hyggeligt.

Susie Tranekjær Skaubye åbnede sin boutique/café i 2014.

- Tanken var at lave et mix af butik og café. For det giver en anden oplevelse for kunderne, forklarer Susie Tranekjær Skaubye.

Sus i Dus blev hurtigt et sted, som man snakker om. Her kan man slå sig ned og få en kop kaffe og en snak med vennerne, eller fornøje sig med indkøb af eksklusive varer. Susie har endda udvidet konceptet med populære quizaftener og bankoaftener.

Derfor kan det virke paradoksalt, at hun lukker butikken til december. Men sådan er den barske virkelighed.

- Vi har mange stamkunder og vores events er meget populære, men tilbage står, at der ikke er nok strøgkunder på Farum Hovedgade, siger Susie Tranekjær Skaubye.

Sus i Dus var hendes drøm. Hun er vokset op i Farum og bor der også i dag med mand og børn. Susie ville lave det sted, hvor de lokale kigger ind, sætter sig ned og nyder livet. Det er lykkedes, men økonomien hænger ikke sammen.

- Jeg er taknemmelig for at have fået lov at udleve min drøm, som vi har holdt gang i i mere end fem år, og det er med vemod og et tungt hjerte, at beslutningen er taget. Vi elsker den begejstring, alle kunder har, når de kommer her - om det er første gang eller et gensyn. Når stamkunder med en vis stolthed i stemmen viser stedet frem for andre, fortæller Susie Tranekjær Skaubye, som især har nydt at hilse på alle de gamle bekendte.

- Det er hyggeligt at have sådan en biks og hilse på alle mine gamle venner, pædagogerne fra børnehaven og lærerne fra skoletiden samt få en sludder med stamkunderne. Der er mange, som man er på hilsen med. Jeg elsker det lokale og sociale aspekt ved det, siger Susie.

Undervejs i eventyret fandt Susie på nye tiltag. Sammen med sin kammerat fra ungdomsårene, DJ Claus Høvelt, fandt hun frem til det populære koncept, Quiz & Tapas. En hyggeaften med lækker funkmusik, en sjov quiz og en hel masse hygge bl.a for generationen, som spenderede deres fredag aftener på det lokale diskotek Mainstreet.

- Vi startede med Musik & Tapas. Det var populært hos kvinderne. Da vi så puttede en musikquiz på, kom mændene også og så kom der gang i festen på en anden måde, fortæller Susie og fortsætter.

- Vi har ramt noget i tidsånden, hvor folk kan komme til fest uden, at det larmer alt for meget. Der er ikke noget bedre end en god køkkenfest, hvor det ender med, at gæsterne danser mellem bordene, siger Susie med stolthed i stemmen.

Siden fulgte Bingo & Bobler, og en række foredrag i den hyggelige lokaler. Og bare rolig. For selvom butikken lukker til december, når varelageret er solgt, så fortsætter Susie med de populære events.

- Vi fortsætter med vores events bare et nyt sted. Jeg har været så heldigt at få plads i FC Nordsjællands tidligere restaurant Bite. Det er et hyggeligt sted, som vil være en god ramme om vores hyggeaftener, forklarer Susie Tranekjær Skaubye.

Den første Quiz & Tapas er allerede fastlagt. Det bliver den 24. januar.

Susie har tidligere arbejdet med marketing og branding, men oplevelserne med de populære events har givet hende nye mål, når hun fra årsskiftet skal finde et nyt job.

- Jeg kunne godt tænke mig at lave flere events. Det er vildt fedt og giver mening, fordi man gør en forskel på en meget direkte måde og gør folk glade, siger Susie Tranekjær Skaubye.

grafik køb billede