27. september 2021
Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eva skriver hyldestbog til Simon Spies

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eva skriver hyldestbog til Simon Spies
Furesø - 12. september 2021 kl. 11:25
Af Mikkel Kjølby

Den 1. september ville Simon Spies være fyldt 100 år og hvis ikke Corona havde sat en kæp i festhjulet, ville flere hundrede tidligere Spies-medarbejdere være fløjet ind fra hele verden for at fejre Simons fødselsdag og gense og storkramme tidligere kollegaer. Gildet er udsat, ikke aflyst, for Simon ville aldrig have undværet en fest.

- Alle kender mottoet "Spies, Rejs og Vær glad", men Simon havde endnu en favorit: "Glade guider = glade gæster" og var ganske enkelt verdensmester i at få hver eneste medarbejder til at gå gennem ild og vand for sine gæster, knokle røven ud af bukserne 24/7 og sove med uniformen på - ovenikøbet med et saligt smil på læben, fortæller Eva Vedel, som altid har drømt om at forklare, hvordan Simon Spies skabte den særlige korpsånd

Som 19-årig trådte Eva Vedel ind gennem døren til Spies-koncernen. Det blev en vild rejse.

- Det, der skulle have været en enkelt sommer, blev startskuddet til 17 år på skiftende destinationer og senere som omrejsende supervisor og idégenerator, rektor for guideskolen og leder af guideafdelingen i København, fortæller Eva, som har minder fra tiden i Spies.

- For 20 år siden sad jeg så på en fransk bjergtop og begyndte at grifle nogle af de mange unikke oplevelser ned, ganske enkelt for at de ikke gik i glemmebogen. Udover at have en fest med at skrive dem, gik det op for mig, at jeg blot er én lille brik i et kæmpe puslespil og sådan begyndte jeg at samle på sjove historier og anekdoter fra verdens bedste arbejdsplads og nu begynder det at tage form og bliver til bogen "Hemmeligheden bag Spies-ånden", forklarer Eva Vedel.

100 historier bliver via interviews samlet, sorteret og serveret fra medarbejdere i alle luftlag og verdenshjørner som en hyldest til Simon og Spies-ånden. Med historierne fortalt indefra genopleves de glade charterdage gennem både klare og slørede solbriller ude på rejsemålene, på chefgangen og i piccolinehjørnet på hovedkontoret i København, i de høje luftlag i det gamle Conair, i medvind og modvind.

- Der bliver mulighed for at forudbestille bogen med en 100-års fødselsdagsbonus, så jeg ved, om der skal trykkes 10 eller 100, siger Eva Vedel. Vil du modtage invitation til forudbestilling med bonus, bedes du sende dit navn og e-mailadresse til ev@expoviva.dk eller via privat besked

Fødselsdagsbobler på køl
I dag er der lagt fødselsdagsbobler på køl og hvis det stod til Simon, ville det have været Laurent Perrier Prestige Cuvée Grand Siecle. Det var ganske enkelt det eneste mærke Simon drak og i mange år var Simon den suverænt største kunde i det brand hos Kjær & Sommerfeldt. Indkøbet til Simons eget forbrug var i gennemsnit på lidt over 2 flasker om dagen.

Det var en af årsagerne til, at vi måtte sørge for at handle stort ind af bobler, når Simon kom besøg på rejsemålene.

Jeg havde selv fornøjelsen af at være guide for Simon under et af hans besøg i Gambia. Ganske enkelt fordi jeg var den eneste, danske, kvindelige guide den sæson. Det var et kort 4 timers frokoststop på en af de mange private rundrejser, hvor Simon fløj ud med sit følge, skiftende direktionsmedlemmer, den tætte presse, håndplukket personale og de obligatoriske morgenbollepiger, der rent faktisk var ansat til at bage morgenboller til Simon.

Besøget var blevet forberedt ned til mindste detalje i månedsvis. Kun det bedste af det bedste var godt nok og selve frokosten skulle indtages på hotel Fajaras udsigtsterrasse i skyggen af bugnende bourgainvillaer og med Atlanterhavets brusen som lydkulisse.

Sko, biler og sølvtøj var pudset, skjorterne nystrøget, flaget hejst og alt og alle stod snorlige og endelig landede Simons fly akkompagneret af gambiansk tam-tam dans.

Vi vidste ikke på forhånd om Simon ville køres i limousine til hotel Fajara eller foretrak at køre i en af de almindelige transferbusser, som var aflagte svenske rutebiler, der nu tjente som turistbusser i Gambia. Mikrofoner var normalt afløst af megafoner, der blæste de forreste passagerer af banen, mens de bageste måtte mundaflæse. I dagens anledning havde vi fået tildelt en bus, der både havde rigtig mikrofon og døre, der kunne lukkes.

Simon ville gerne køre i bus, så hele følget gik ombord og jeg havde så ikke pudset skoene forgæves.

Vi havde på forhånd aftalt, at jeg skulle køre en normal transfer, men krydre den med en præsentation af Gambia, herunder de mange forskellige stammefolk. Under hele turen sidder Simon fuldstændig uanfægtet bag sine mørke solbriller og jeg går derfor ned til ham og spørger om der er noget, han særligt gerne vil vide noget om og overraskes over hans indgående kendskab til stammerne og endnu mere, at han kender min historie i Spies og ved, hvor jeg har arbejdet tidligere. Jeg er jo bare ny og grøn, men nu lige lidt ekstra lilla i hjertet.

På hotel Fajara er lækkerierne klar og champagnen på køl. Et helt køleskab er fyldt op med Simons yndlingschampagne. Udover de dyrt lejede limousiner, havde vi købt rigeligt med bobler i Dakar i Senegal, da Gambia ikke var leveringsdygtig.

Lige idét de liflige dråber skal serveres, siger Simon: "Jeg besluttede i øvigt i morges at starte på hvid måned". Når Simon var på vandvognen, gjaldt det også alle andre, så champagneflaskerne blev hurtigt båret ud og erstattet af cola og fanta ad libitum.

At levere champagnen retur til Senegal var en umulighed, så vi havde efterfølgende nogle meget sofistikerede guideparties med fransk årgangschampagne i rigelige mængder.

Det var i øvrigt også på denne tur, at Simon, som altid på sine rejser, havde sin dyre edderdunsdyne med. Den var under besøget blevet pakket af vejen i en affaldspose i privatflyet. Det gambianske rengøringspersonale havde gjort grundigt rent og selvfølgelig også sørget for at skaffe affaldet af vejen.

Der var ramaskrig og en større eftersøgning blev sat i gang, men dynen var og blev pist væk. Vi gættede på, at den i værste fald var røget ud med det øvrige affald og i bedste fald lå i en gambiansk compound og varmede en ungersvend og hans mange koner - op til 4 var stadig tilladt.

Simon fløj videre uden dyne. Festen fortsatte, da han var ude af syne.

Stemmer du til kommunalvalget i år?