21. september 2018
I sidste uge blev stolperne støbt ned i jorden, og i går blev glasset så lagt på Værløse Bios nye overdækning. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

I sidste uge blev stolperne støbt ned i jorden, og i går blev glasset så lagt på Værløse Bios nye overdækning. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig: Biograf har fået sit glastag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig: Biograf har fået sit glastag
Furesø - 12. juli 2018 kl. 03:28
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter fire års venten fik Værløse Bio endelig sin overdækning onsdag.

- Det bliver simpelthen så pænt. Jeg er så glad. Det kommer virkelig til at klæde bygningen, for helt ærligt - den er jo ikke den flotteste. Men glasset passet til vores tagkonstruktion, så det bliver rigtig flot, siger Tine Kirkeballe, forpagter af Værløse Bio

I fire år har hun og områdets biograf- og cafegæster ventet på overdækningen foran biografen.

Helt tilbage i august 2014 besluttede kommunen at undersøge mulighederne for en bearbejdning af biograftorvets byrum med en fornyet overdækning, blandt andet ved Værløse Bio. Der var drøftelser med Centerforeningen, biografen, Kulturhuset Galaksen og Furesø Steakhouse om at skabe et mere levende og attraktivt miljø på torvet.

To forslag blev bragt i spil, og forvaltningen indstillede til Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, at et forslag med to høje cirkelrunde pavilloner skulle realiseres. Man forventede, at man kunne få pavillonerne for omkring en million kroner. Venstre var dog langt fra begejstret for tegningerne og kaldte planerne både »uøkonomisk og for uambitiøst«, men byrådet endte med at godkende dem alligevel.

Men herfra gik det galt, husker Tine Kirkeballe.

- Vi havde ansøgt om at få en overdækning i mange mange år, og så godkendte byrådet det jo for fire år siden. Det var dengang, man byggede Nørreport, hvor det var moderne med en slags ufo-lignende cirkelformede pavilloner. Det blev godkendt af byrådet, men så trak entreprenøren pludselig tilbuddet tllbage, og så skete der ikke mere, fortæller Tine Kirkeballe.

I efteråret sidste år blev en ny overdækning så endelig vedtaget, og nu er glastaget, der er omkring 30 kvadratmeter, så lagt på.

- Det er jo en forlængelse af sæsonen, for selvfølgelig var det ikke nødvendigt at have den, når vejret er, som det er i øjeblikket, men når det bliver koldere, eller hvis det regner, så kan folk sidde ude under overdækningen. Der er nogle ret voldsomme kastevinde ude på pladsen, så vi har ikke kunnet slå parasoller op, fortæller Tine Kirkeballe og tilføjer, at der kan sættes solskærm på indersiden af glasset, så der ikke bliver som et drivhus, når solen skinner.

Allerede for fire år siden, købte hun terrassevarmere til at montere på overdækningen. Siden har de ligget på hendes kontor, men nu skal de også op.

Det nye tag fejres torsdag den 12. juli med musik med Gummer Band klokken 18, hvor alle er velkomne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk