19. oktober 2021
Her er det vindergruppen fra Solvangskolen. De vandt med app-løsning, der skal tiltrække flere i aldersgruppen 14-50 år til Farum Bytorv. App'en har et differentieret point-system, og via QR-koder blev kunder ledt rundt i hele centret. Foto: Furesø Kommune
Her er det vindergruppen fra Solvangskolen. De vandt med app-løsning, der skal tiltrække flere i aldersgruppen 14-50 år til Farum Bytorv. App'en har et differentieret point-system, og via QR-koder blev kunder ledt rundt i hele centret. Foto: Furesø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever udviklede løsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever udviklede løsninger

Elever fra fire skoler i Furesø har udviklet nye løsninger til Farum Bytorv og Skolelandbruget

Furesø - 09. oktober 2021 kl. 08:14
Af Louise Mørch Vilster

På fire skoler har 250 elever i 8. klasse brugt en hel uge på at løse udfordringer, som lokale virksomheder har peget på. Det foregik under titlen 'Furesøs Innovationsprojekt (FIP), som er et tilbagevendende projekt. Denne gang var det Farum Bytorv og Skolelandbruget i Farum, der havde budt ind med cases.

Ud over at hjælpe virksomhederne skal løsningerne også være med til at styrke kommunens bidrag til FNs Verdensmål. På grund af corona var det denne gang fire af kommunens skoler, der deltog i FIP og finalen blev afholdt lokalt på skolerne med én hovedprisvinder pr. skole.

Innovationsprojektet blev afsluttet med en stor Løvens Hule-inspireret finale lokalt på skolerne, hvor eksterne dommere deltog og var med til at vurdere og give feedback på elevernes løsninger. Lars Carstensen (K), formand for Udvalg for Digitalisering og Innovation, var med i dommerpanelet på Solvangskolen. Han var imponeret over de unges idéer.

Dommerpanel
"Det var helt vildt at se, hvordan de kommer frem til så mange forskellige løsninger på de givne opgaver - vi så idéer om alt fra dyr på bytorvet, over sammenbygning med Kulturhuset til brug af apps til konkurrencer. Nogle havde visualiseret deres idé med computermodeller, mens andre brugte plancher til at tale ud fra. Fælles for dem alle var, at de var nået så utrolig langt på bare en uge, og at de havde formået at lægge personlighed i deres idéer," siger han blandt andet i en pressemeddelelse.

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) var med i dommerpanelet på Lyngholmskolen i Farum. Også han var imponeret over de unge.

"Eleverne have i en hel uge arbejdet med, hvordan man kunne løse problemet med oversvømmelser på Skolelandbruget. De forskellige forslag blev præsenteret for os i dommerpanelet, og jeg må sige, at jeg var meget imponeret over den kreativitet og grundighed, som eleverne havde lagt for dagen," siger han i pressemeddelelsen.

Rejser du til udlandet i år?