4. august 2021
Modelfoto: Adobe Stock
Modelfoto: Adobe Stock
Foto: Giancarlo_Polacchini/Studio Gi - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekstrabevilling: Kunstgræsbane bliver en million dyrere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstrabevilling: Kunstgræsbane bliver en million dyrere

Renoveringen af kunstgræsbanen i Værløse bliver en million kroner dyrere end forventet. Samtidig er andre baner blevet billigere

Furesø - 14. juli 2021 kl. 15:47

Kunstgræsbanen i Værløse står over for en renovering, og den ender nu med at blive langt dyrere, end det som politikerne tidligere har afsat. Byrådet har i forvejen afsat fire millioner kroner til renoveringen, men siden er priser på materialer og transport steget, og derfor bliver projektet nu en million kroner dyrere.

Til det seneste byrådsmøde skulle politikerne derfor stemme om at give en tillægsbevilling til kunstgræsbanen. Det blev godkendt af alle partier.

"I forbindelse med budgetlægningen var der taget udgangspunkt i de øvrige kunstgræsbaner som kommunen har renoveret og/eller etableret over de seneste ca. 3 år. Det viser sig dog, at perioden med Corona har hævet priser på både materialer og transport, hvorfor priserne er steget med ca. 25%," skriver forvaltningen i indstillingen til byrådet.

Billigere på andre baner

Den gode nyhed er dog, at to andre kunstgræs-projekter i Stavnsholt og Hareskov by samlet forventes at blive 600.000 kroner billigere end budgetteret. Det skyldes ifølge forvaltningen, at det har været minimalt med uforudsete udgifter. Derfor er det ikke en million kroner men 400.000 kroner, som der nu skal tages fra kommunekassen til renoveringen i Værløse. Banen skal efter planen stå færdig til oktober i år.

Den ekstra bevilling skabte ikke debat i byrådssalen på nær fra Øjvind Vilsholm (EL), der gerne så, at banen fik bevilliget flere millioner, så den kan blive mere miljøvenlig. Han kaldte dog renoveringen for et skridt i den rigtige retning.

"Jeg ville ønske, at vi tog skridtet fuldt ud og ikke bare gav en merbevilling, men at vi gav yderligere to millioner, så vi kan sikre, at afvandingen fra banen går 100 procent til rensningsanlæg. Så får vi renset al det mikroplast og andre skadelige stoffer, der er i vandet fra kunstgræsbanen ud, inden det ryger videre ud i miljøet. Sådan går det næppe, men jeg kan i hvert fald støtte et skridt i den rigtige retning," sagde han.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?