16. august 2018
Bregnerød Kro har senest været udlejet til en entreprenør, som har brugt kroen til overnattende håndværkere samt opbevaring af materiel.  Aekivfoto
Bregnerød Kro har senest været udlejet til en entreprenør, som har brugt kroen til overnattende håndværkere samt opbevaring af materiel. Aekivfoto
Foto: Christian Mailand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ejer vil lave kro om til boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejer vil lave kro om til boliger
Furesø - 15. maj 2018 kl. 16:20
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har længe været stille om Bregnerød Kro, men en lille notits i en dagsordenstekst fra Furesø Kommunes udvalg for Byudvikling & Bolig løfter lidt af sløret for, hvad ejerne har af planer.

- Forvaltningen har den 25. april 2018 holdt møde med ejeren af Bregnerød Kro. Her oplyste ejeren, at de gerne vil etablere boliger i den tidligere kro. Ejeren vender tilbage med et konkret forslag, står der i punktet meddelelser.

Den plan kan ikke gennemføres under den nuværende lokalplan for området.

Bregnerød Kro blev bygget tilbage i 1600-tallet. Under Farum-sagen fik den en ganske særlig betydning på grund af nogle store regninger fra stamgæsten Peter Brixtofte.

I 2010 røg kroen på tvangsauktion, men genåbnede i 2014 for en kort stund.

I dag ejes kroen af ejendomsselskabet Happy 2B-estate ApS med adresse på Esplanaden i København. En kort overgang indkvarterede selskabet en gruppe flygtninge for Furesø Kommune på Bregnerød Kro.

Senest har kroen været lejet ud til en entreprenørvirksomhed, som anvender kroen til opbevaring af materialer og materiel samt til overnatning for udenlandsk arbejdskraft.

- Dette er ikke i overensstemmelse med lokalplanen og har givet anledning til gener for omgivelserne. Forvaltningen har siden juni 2017 været i dialog med ejeren om problemerne. Det er desværre ikke lykkedes at få løst problemerne, og derfor har forvaltningen i efteråret 2017 overdraget sagen til Nordsjællands politi, står der i dagsordensteksten.

Dog kan forvaltningen berolige naboerne til kroen med, at et par jordbunker på stedet ikke indeholder forurening.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk