21. oktober 2021
Der er flere aktiviteter for store og små på de lokale biblioteker i efterårsferien. Foto: Jens Berg Thomsen
Der er flere aktiviteter for store og små på de lokale biblioteker i efterårsferien. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterårsferie på bibliotekerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterårsferie på bibliotekerne

Aktiviteter i efterårsferien for hele familien på Furesø Bibliotekerne

Opdateret 14. oktober 2021 kl. 06:24
Furesø - 14. oktober 2021 kl. 00:40

I efterårsferien er der masser aktiviteter på programmet for hele familien på Furesø Bibliotekerne.

16. oktober kan man komme på en musikalsk tur blandt forskellige dyr - vilde og tamme, store og små, modige og bange, glade, fjollede og stille. Musikforestillingen 'BongoBjørne & SalsaSlanger' spilles på Farum Bibliotek og er for børn fra tre år og deres voksne.

På Værløse Bibliotek er der gratis filmforestilling for børn mellem tre og seks år 19. oktober klokken 10.00 til 10.30. Der vises tre film blandt andet " Vitello gør en god gerning" om møgungen William, der er blevet spejder og måske engang får en kniv. Vitello synes, at det med kniven lyder sejt, så han vil hjælpe med at gøre de gode gerninger. Nu skal de bare finde nogen at gøre gode gerninger på. De øvrige film er "Rita og Krokodille - zoo" og "Honningkagen løber hjemmefra". Tilmelding er nødvendig på vbb@furesoe.dk

ScienceShow
Er man til vild videnskab, så byder Farum Bibliotek på DTU ScienceShow i Teatersalen i Farum Kulturhus onsdag 20. oktober klokken 13. Biblioteket har inviteret studerende fra DTU og de disker op med naturvidenskab på en sjov og underholdende måde med bulder og brag. Det er for børn fra 10 år og deres voksne.

Skal det være uhyggeligt, så skal man på Farum Bilbilotek lørdag 23. oktober mellem klokken 10 og 13. Her kan man besøge bibliotekets (u)hyggelige halloweenværksted, hvor man kan få hjælp til at lave hæsligt pynt, masker, vejrmøller og andet gyseligt. Måske kan deltagerne også finde et bogmonster på børnebiblioteket. Gratis billetter skal bestilles på furbib.dk.

Jk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?