20. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De Radikale har kandidaterne til KV17 på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De Radikale har kandidaterne til KV17 på plads
Furesø - 08. maj 2017 kl. 13:14

Radikale Venstre i Furesø opstiller fire kvinder og tre mænd i alderen 19-75 år ved det kommende kommunalvalg. Kandidaterne er opstillet sideordnet, og listen består både af gengangere og nyopstillede i forhold til valget for fire år siden.

Nuværende medlem af byrådet, 56-årige Helle Katrine Møller, der arbejder som kommunikationsrådgiver, er partiets spidskandidat. Hun er i dag medlem af Furesø Byråd, formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og medlem af Børne- og Skoleudvalget samt Økonomiudvalget. Hun bor i Farum.

Den øvrige liste består af:
- Arne Ziegler, 75 år, medlem af seniorrådet i Furesø, formand for seniorbofællesskabet Hjortefarmen og frivillig på aktivitetscentret Gedevasevang. Bor i Farum.

- Philip Rosenholm, 19 år, gymnasieelev på Borupgaard Gymnasium, aktiv RU. Bor i Hareskovby.

- Tine Hessner, 49 år, selvstændig Ledelseskonsulent, medlem af Furesø Erhvervsforenings bestyrelse og Radikale Venstres Hovedbestyrelse. Bor i Værløse.

- Lisbet Møller Nielsen, 39 år, politisk konsulent. Bor i Jonstrup.

- Kurt Petersen, 63 år, Kommerciel Direktør i IT-branchen og formand for HVA/Højlundshusene (73 huse). Bor i Værløse.

- Freja Kristensen, 19 år, Gymnasieelev på Birkerød Gymnasium og aktiv i RU. Bor i Farum.

Både Helle Katrine Møller, Tine Hessner og Lisbet Møller Nielsen stillede op ved sidste valg.

De Radikale vil være at finde på gaderne lokalt lørdag den 20. maj, hvor de deltager i en landsdækkende radikal kampagnedag - »Tal med - hvad er det bedste ved din by?«. Dagen er en samtaledag, der markerer, at der er seks måneder til valget.

Rejser du til udlandet i år?