2. december 2020
Smukt ser det ud på overfladen af Furesøen, men under vandet er der stadig mange spor efter fortidens synder. Foto: Louise Mørch Vilster
Smukt ser det ud på overfladen af Furesøen, men under vandet er der stadig mange spor efter fortidens synder. Foto: Louise Mørch Vilster
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DN-formand: Furesøen har forhistorie som kloak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DN-formand: Furesøen har forhistorie som kloak

Det er især fortidens synder fra 1950'erne, der giver dårlig vandkvalitet i Furesøen. Søen har fået tilført ilt siden 2003, som forskere anbefaler at stoppe

Furesø - 25. oktober 2020 kl. 11:36

Fridykker Morten Rosenvold Villadsen fortæller til Furesø Avis, at sigtbarheden i Furesøen er blevet væsentlig dårligere de senere år efter hans observationer. I stedet dykker han nu i Esrum Sø. Hos Danmarks Naturfredningsforening Furesø genkender formand Carsten Juel ikke, at søen skulle have fået det værre.

arrow Læs også: DEBAT: Her er forklaringen på ringe sigtbarhed i Furesøen

"Tingene går op og ned, og hvert år er det fremme, at der er algeopblomstring," siger han.

Carsten Juel er dog ikke overrasket over, at Esrum Sø har en bedre sigtbarhed og vandkvalitet, da søen ikke har været udsat for spildevand gennem tiderne på samme måde som Furesøen. Det er et problem, da spildevandet er med til at gøde algerne, så sigtbarheden og vandkvaliteten forrringes.

"Jeg vil tro, at Esrum Sø har det bedre, da den ikke har samme forhistorie som kloak. I 1950'erne og i 1960'erne blev der lukket meget fosfor ud i Furesøen, da der var et problem med kloak-overløb," siger han.

Stop for iltning

For at skabe bedre vandkvalitet og bedre forhold for vegetation har Furesøen fået tilført ilt i sommerhalvåret siden 2003, men der er nu planer om at stoppe iltningen. Det skyldes, at der ikke er sket mærkbare resultater ifølge førende forskere i ferskvandsøkologi. Men før der tages en beslutning om at stoppe iltningen, skal der først laves en miljøundersøgelse.

"Der er en mægtig debat om Furesøens skæbne, og iltningen har skabt meget større sigtedybde. Men der et ønske om at bringe søen tilbage til naturlige tilstande, " siger Carsten Juel, der dog er kritisk over for at stoppe iltningen.

"Der ikke noget, der hedder naturlige tilstande, og det vil tage mange år at skylle fosforet ud," tilføjer han.

Han glæder sig derimod over, at Furesø Kommune for nyligt indgik en investeringsaftale med det fælleskommunale forsyningsselskab Novafos. Her er det aftalt at investere 63 millioner i at sikre overløb af spildevand i Farum Sø, som dermed også kommer Furesøen til gode.

"Det skulle gerne forbedre vandforholdene i Furesøen," siger Carsten Juel.

arrow Politikere har ikke forklaring på ringe sigtbarhed i Furesøen
25. oktober 2020 kl. 11:30 Opdateret: kl. 13:42
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?