4. april 2020
Værløse-Farum Cykelklub er flyttet fra Annexgården til Hangar 2 på Flyvestation Værløse, hvor der rig lejlighed til at tage en tur.
Værløse-Farum Cykelklub er flyttet fra Annexgården til Hangar 2 på Flyvestation Værløse, hvor der rig lejlighed til at tage en tur.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelklub rykker ind i Hangar 2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelklub rykker ind i Hangar 2
Furesø - 28. februar 2020 kl. 10:23
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er snart 41 år siden, at Kurt Bork Christensen og ligesindede stiftede Værløse-Farum Cykelklub. Det blev en bragende succes. I 1990´erne var klubben landets største og havde prominente medlemmer som Nicki Sørensen og Jimmi Madsen. Klubben formede også talentet på VM-sølvvinderen og OL-deltageren Trine Schmidt. Det blev endda til et værtsskab for de nordiske mesterskaber i landevejsløb.

De sidste mange år har VFC haft til huse i længen af medborgerhuset Annexgården i Hareskovby, men sådan er det ikke længere.

VFC er flyttet ind i foreningslokaler på bagsiden af Hangar 2 på Flyvestation Værløse. Hangar 2 huser i forvejen Værløse Flyhistoriske Hangar.

- Vi var ikke så meget i Annexgården. Det var kun ved klubaftenerne en gang om måneden, og lokalet var for lille til vores juleafslutning. Nu har vi fået plads i et foreningslokale i Hangar 2. Det kunne vi godt tænkte os at udvikle. For eksempel vil vi gerne sætte cykler op til indendørs cykling, fortæller næstformand Pia Sys Michaelsen, som ser muligheder i den nye placering.

- På Annexgården kunne børnene ikke lave andet end af spille bold på gårdspladsen. På Flyvestationen kan vi bedre tage ud på en tur og træne teknik. Og det er nemmere for folk at komme til. Det er et meget bedre sted for VFC og giver os mulighed for at udvikle klubben, forklarer Pia Sys Michaelsen.

På grund af et generationsskifte i ledelsen var VFC nede i en bølgedal, men de seneste års fokus på ungdomstræning har gjort en forskel.

- Vi startede med tre ungdomsmedlemmer for to år siden. Nu er vi 12-15 aktive ungdomsryttere, fortæller Pia Sys Michaelsen.

De nye faciliteter bruges allerede på søndag, når den faste træningstur i skoven rundes af med tøndeslagning ved Hangar 2.

mikkel