19. oktober 2021
Lyngholmskolen har et differentieret elevgrundlag og havde et usædvanligt godt år ved eksamensbordene. Det samme gør sig gældende for Ll. Værløse Skole. Arkivfoto.
Lyngholmskolen har et differentieret elevgrundlag og havde et usædvanligt godt år ved eksamensbordene. Det samme gør sig gældende for Ll. Værløse Skole. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-årgangen bestod med UG

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-årgangen bestod med UG
Furesø - 08. oktober 2021 kl. 18:55
Af Mikkel Kjølby

FURESØ: Det er bestemt ikke noget nyt, at skoleeleverne i Furesø Kommune præsterer over landsgennemsnittet ved 9. klasses afgangseksamen. Det kunne end ikke to corona-nedlukninger med fjernundervisning sætte en stopper for. Tværtimod gik Furesø frem til et rekordniveau.

En del af fremgangen blev drevet af særlige eksamensregler for denne årgang, idet årskaraktererne var gældende som eksamenskarakter, hvis man fik en lavere karakter ved eksamen, men det kan ikke forklare det hele.

På landsplan fløj gennemsnittet i vejret fra 7,4 til 7,8. Altså en fremgang på 0,4 procent. I Furesø steg gennemsnittet fra 7,9 til 8,5.

- Det er glædeligt, at elevernes karakterer på vores skoler ikke kun er fastholdt i en svær periode med COVID-19 nedlukninger og skærmundervisning, men gået frem. Det har været en stor opgave at indrette sig i et nyt læringsmiljø og tilpasse stoffet og pædagogikken til en skærm, og jeg vil ikke kun rose lærere og pædagoger, men også forældrene, der har støttet op. Størst ros til eleverne selv, siger udvalgsformand Henrik Poulsen (S), og fortsætter:

- Når det er sagt, ved jeg også, at der er solgt ud på trivselskontoen. Fælleselevrådet har rettet henvendelse til skoleforvaltningen og det politiske udvalg herom, og det er helt klart, at vi skal sætte ind her. Og på længere sigt finde ud af, hvad der virker og ikke-virker ved skærmundervisning.

Fremgangen er især drevet af to skoler, som i normale år præsterer under det nationale gennemsnit. Lyngholmskolens gennemsnit er fløjet i vejret fra 7,4 i 2020 til 8,3 i 2021. Og på Lille Værlæse Skole er snittet gået fra 7,1 i 2020 ti 8,3 i 2021.

- Vores tal ser rigtig positive ud, især når man sammenligner med året i forvejen. Normalt har skolen haft et gennemsnit på ca 7.5 over nogle år. Hvis man så hertil ligger at alle skoler i landet er kommet højere op i coronatiden, så er der stadig noget, som giver et løft på vores skole, som vi kan være rigtig stolte af. Alle vores elever har knoklet helt vildt i Coronatiden, godt understøttet af lærene som i fælleskab med eleverne er blevet rigtig gode til at udnytte online potientialet. Det er der så kommet et rigtig godt resultat ud af i år på vores 9. årgang, selv om det også har været hårdt at sidde alene derhjemme og studere, lyder det fra skoleleder på Lille Værløse Skole, Peter Thomsen, som også peger på vigtigheden af god trivsel.

- Det har så medført at skolen, efter at eleverne er kommet tilbage, har haft fokus på eleverne trivsel, da forudsætningen for elevernes faglighed som bekendt er god trivsel, dygtige lærere og målrettet fokus på de enkelte elevers progression. Det er særligt vigtigt på Lille Værløse Skole, da vores elevsammensætning kommer fra vidt forskellige hjem, hvilket vi ser som en styrke. Så vores indsats går på at løfte alle elever, både dem, som har let ved det og dem, som skal hjælpes mere på vej, forklarer Peter Thomsen.

Hareskov Skole og Syvstjerneskolen præsterer igen helt i top med 9,3 (9,0 i 2020) og 9,2 (8,3 i 2020). Søndersøskolen følger lige efter med et snit på 8,7 (8,2). I Farum topper Solvangskolen med 8,6 (8,1), mens Stavnsholtskolen går tilbage fra 7,4 til 7,1.

Skolechef i Furesø Kommune, Per Christensen, advarer da også imod, at lægge for meget i enkelte årganges resultater.

- For en god ordens skyld vil jeg også bemærke, at den enkelte årgangs karakterer ikke er direkte sammenlignelige fra år til år, da det rene karaktergennemsnit ikke tager højde for de socioøkonomiske forskelle, der typisk kan variere fra årgang til årgang. Det vil vi sammen med skoleledelserne dykke ned i, i de kommende måneder, hvor vi også ser på trivsel og elevernes videre vej i ungdomsuddannelserne, som også er ligeså vigtige kvalitetsparametre i forlængelse af det nyligt vedtagne dannelsessyn, siger Per Christensen.

Ønsker tillykke
Venstres byrådsmedlem Jesper Larsen ønsker eleverne tillykke med det flotte resultat.

- I Furesø har vi sat os målet, at vores skoler skal være blandt de 10 procent bedste i Danmark. Resultatet i 2021 er et stor skridt på vejen og viser, at vi gennem vores åbne, samarbejdende tilgang med elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse er på vej den rigtige vej. Det tager 10 år at lave en god afgangselev og en god 9. årgang, så vi har lang vej endnu. Det er en god start, og jeg glæder mig til det videre arbejde, siger Jesper Larsen.

Den konservative byrådskandidat Rikke Blak-Kristiansen arbejder selv som lærer, og ser vigtigheden i at lære af, hvad der gik godt under nedlukningen.

- Det er nogle flotte resultater vores afgangselever har leveret i 2020, og det er jo kun godt at vores elever har klaret sig flot - også under en pandemi. Resultaterne kan jo være et resultat af det reducerede timetal i nedlukningsperioden, der gav eleverne mulighed for at fordybe sig i fagene og opgaverne. Det kan måske også skyldes, at skolerne og lærerne i nedlukningsperioden havde stor frihed til at tilrettelægge deres online undervisning. Så vi skal lære af, hvad der gik godt under nedlukningen, siger Rikke Blak-Kristiansen, som dog også påpeger, at dette års eksamen foregik under andre vilkår end normalt.

Rejser du til udlandet i år?