27. november 2020
Charlotte König har rejst sig fra to blodpropper. Nu tilbyder Stald König ridefysioterapi og har til det formål købt disse to herlige miniatureponyer. Foto: Mikkel Kjølby
gallery icon

Se billedserie

Charlotte König har rejst sig fra to blodpropper. Nu tilbyder Stald König ridefysioterapi og har til det formål købt disse to herlige miniatureponyer. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Charlottes blodpropper åbnede døren til et nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Charlottes blodpropper åbnede døren til et nyt liv
Opdateret 23. oktober 2020 kl. 12:35
Furesø - 23. oktober 2020 kl. 12:29
Af Mikkel Kjølby

Det var den 2. januar 2018. 46-årige Charlotte König var på vej ned fra 1. sal på den idylliske hesteejendom Skovgården ved kanten af Jonstrup Vang. Lige der på trappen blev hun ramt af to blodpropper. For enden af trappen stod hendes 17-årige datter Amalie og greb sin mor i faldet.

- Jeg var 1 millimeter fra at blive en grøntsag. Den ene blodprop sad tæt på hjernestammen, fortæller Charlotte König, som den dag i dag har otte ar inde i hjernen som kontante minder om den voldsomme episode.

- Jeg blev lam i højre side og lå 14 dage på Rigshospitalet, inden jeg udskrev mig selv, for jeg var ved at blive vanvittig af at ligge der og ville ikke på et revalideringshjem. Heldigvis bakkede Furesø Kommune vildt op med fysioterapeuter, ergoterapeuter og hjemmeplejere. I løbet af to dage blev hjemmet bygget om til, at jeg kunne fungere i kørestol. Alt blev mandsopdækket, siger Charlotte med en respektfuld mine.

For der på det yderste af desperationen stod samfundet, familien, kunderne og alle andre last og brast med hende. En bevægende oplevelse.

- Min familie er selvstændige erhvervsdrivende. Vores DNA er, at vi ikke giver op. lyder det fra Charlotte, som er datter af Henning Christensen, ejer af HC Container, hvor hendes bror Kim König har en ledende rolle.

Charlotte ville ikke ind i familieforretningen. I stedet uddannede hun sig som beridder. For 24 år siden købte familien Skovgården i udkanten af Jonstrup. Hendes forældre flyttede ind i den ene halvdel. Hun stiftede selv familie i den anden halvdel. Med opførelsen af en stor ridehal var forretningsplanen klar. Stald König skulle avle og uddanne heste til salg, men også have en lille gruppe pensionærer.

Men efterhånden som Amalie slæbte flere og flere venner med hjem, stod det klart, at der var basis for en rideskole. Den fik navnet Furesø Rideklub.

Ridefysioterapi ændrede alt for Charlotte

Efter en blodprop skal der en stærk mentalitet til for at genopbygge fysikken. Charlotte kæmpede sit livs kamp for at få den fulde førlighed tilbage. Og midt i det hele fik hun en åbenbaring. For alt skulle naturligvis prøves - også ridefysioterapi, hvor man i samarbejde med en træner og en hest bygger musklerne op igen.

- Jeg har altid vidst, at ridefysioterapi var godt, men ikke, at det var så godt. Allerede efter anden gang på en hest kunne jeg mærke, at der var fremgang i benet. Det gav mig en anden respekt for fysioridning, forklarer Charlotte König.

Og når man nu har iværksætter printet i sit DNA, så skal den slags viden naturligvis bruges. Den 1. august åbnede Stald König op på ridefysioterapi.

- For første gang i tre år stod jeg op og glædede mig til at komme i stalden. Vi har børn helt ned til 2 års alderen på besøg. Det er så livsgivende, siger Charlotte med et smil som fortæller det hele.

- At have en forretning på trods af det, jeg har været igennem, er helt vildt. Tæmk, at kunne bruge sin egen sygdom og give andre mennesker værdi. Det havde jeg aldrig drømt om. Ærlig talt. For et år siden var jeg sikker på, at jeg blev nødt til at sælge forretningen, siger Charlotte König.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?