30. marts 2020
Furesø-Gælden er i skrivende stund på 2,25 mia. kr. Dertil kommer yderligere låneoptagelse. Hvilket får Furesø Kommunes samlede gæld op på 2,445 mia. kr.
Furesø-Gælden er i skrivende stund på 2,25 mia. kr. Dertil kommer yderligere låneoptagelse. Hvilket får Furesø Kommunes samlede gæld op på 2,445 mia. kr.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådet: Gammel gæld på 2,3 mia. kr. skal med i udligningsbilledet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet: Gammel gæld på 2,3 mia. kr. skal med i udligningsbilledet
Furesø - 21. februar 2020 kl. 09:35
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste Furesø-borgere får et chok, når man nævner, hvor meget Furesø Kommunes gæld fra Farum-tiden fortsat lyder på.

Selvom der er afdraget og betalt renter. Selvom Furesø har modtaget et årligt tilskud på 50 mio. kr.. Selvom borgerne i Farum-delen betalte særksat i syv år. Ja, så er Furesø-gælden fortsat på næsten 2,3 mia. kr.. Man skal huske på, at Furesø Kommune blev født med Danmarkshistoriens største kommunale gæld på 3 mia. kr. Hvert år bruger Furesø Kommune 123 mio. kr. på at afdrage og betale renter til den kolossale gæld. Dertil kommer ny låneoptagelse (til energirenovering og lignende red.), den samlede gæld er derfor på 2,448 mia. kr..

I den nærmeste fremtid skal Furesø indlede forhandlinger med Staten om det fortsatte tilskud. Tilskuddet bliver reduceret. Samlet set har Furesø krav på 300 mio. kr i tilskud. Men hvor mange år, det skal fordeles over, er til forhandling.

Oven i det kommer så en ekstraregning på 44 mio. kr. i forbindelse med S-regeringens udspil til udligningsreform. De to ting spiller slet ike sammen, mener et samlet Furesø Byråd.

- Hvis regeringens udspil til en udligningsreform bliver en realitet, vil hele 20 pct. af Furesøs budget fremover blive anvendt til udligning og afvikling af gælden fra Farum-tiden. Det hænger ganske enkelt ikke sammen", skriver politikerne i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi er nødt til at insistere på en løsning, hvor Furesø ikke bliver så hårdt ramt af udligningen, og hvor Furesøs særlige udfordringer med at afvikle gæld fra før kommunesammenlægningen, indgår i en samlet løsning. Det er urimeligt, at Furesø skal bidrage til kommuner, der har en lavere skat og et højere serviceniveau.

At der skal tages hensyn til Furesøs situation, fremgår af et brev til indenrigsministeren, som borgmester og alle gruppeformænd har skrevet under.

- De årlige udgifter på gælden fra før kommunesammenlægningen er dog stadig kolossalt høje er større end den samlede udgift til hjemmeplejen. Furesø Byråd kæmper hvert eneste budgetår for at kunne sikre en anstændig service over for børn, ældre og borgere med særlige udfordringer. Udgifter til gælden og ekstra udgifter til udligning vil gøre det tæt på umuligt at levere den velfærd, som Furesøs borgere forventer og har krav på, står der i brevet til indenrigsministeren.

Løsningsforslag
Furesø Byråd kommer med en række løsningsforslag.

En mulighed er, at Furesø kommer i betragtning i forhold til den nye pulje for særligt udsatte kommuner i hovedstadsregionen. Derudover foreslås det, at demografi bør vægtes højere i udligningssystemet. Med de nuværende vægte bliver Furesø underkompenseret med knap 100 mio. kr. om året i forhold til de stigende udgifter på ældreområdet. Endvidere foreslåes det, at selskabsskatter, der overstiger 50 pct. af landsgennemsnittet, bør indgå med 75 pct. i udligningssystemet samt at der indføres en begrænsning i stigningstakten for bidrag til udligning, så bidraget maksimalt kan stige med væksten i udskrivningsgrundlaget.