16. juni 2019
Her er den nye skitse for Det Hvide Center.
Her er den nye skitse for Det Hvide Center.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggeplaner ændret - Det Hvide Center fortsætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeplaner ændret - Det Hvide Center fortsætter
Furesø - 25. maj 2019 kl. 09:43
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det Hvide Center på Farum Hovedgade 85 vil også i fremtiden huse butikker. Så meget står klart efter et møde mellem selskabet Farum Hovedgade 85 og butikslejerne i centeret.

- Det glæder os meget, at vores butikslejere har fortalt os, at de er rigtig glade for at være i ejendommen og gerne vil være der på lang sigt. Vi har derfor besluttet at ændre vores projekt, så vi beholder de fem butikker og arbejder med at renovere og forskønne ejendommen, så den bliver en smuk integreret del af Farum Landsby i tråd med vores oprindelige tanker, ønsker og drømme for ejendommen. Vi glæder os meget til at komme i gang, siger ejerkredsen til Frederiksborg Amts Avis.

Den oprindelige plan gik på at lukke butikkerne og renovere og ombygge centeret til boliger. Et volumenstudie blev sendt i høring af Furesø Kommune, og udløste voldsomme protester fra naboer og foreningen Furesø By & Land.

Centerchef i Furesø Kommune, Ellen Tjelle Hvidt, noterede sig de massive indsigelser mod projektet, som altså aldrig nåede at lette fra jorden.

Nu lyder meldingen fra Farum Hovedgade Aps, at bygningen vil blive renoveret, men kun førstesalen vil blive benyttet til boligformål.

Venstre-politikeren Flemming Oppfeldt glæder sig over den melding.

- Jeg er superglad for, at debatten, og de mange borgere der har udtrykt sig til støtte for butikkerne i Det Hvide Center, har fået ejerne til at besinde sig. Det projekt, de havde fremlagt, var uskønt og et stort tab af butikker i Farum Hovedgade. Jeg håber, at ejerne nu får bedre held til at forskønne området. Men først og fremmest kan vi lære af denne sag, at det nytter noget at folk blander sig i debatten. Det eneste minus er, at Furesø Kommune gav medløb i en proces som kunne være endt med en butiksmæssig og arkitektonisk katastrofe, siger Flemming Oppfeldt.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede