18. maj 2021
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten står bag budgettet, som bl.a giver flere penge til normeringer i børnehaver og vuggestuer, samt sikrer midler til renovering af kunstgræsbanen i Værløse.
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten står bag budgettet, som bl.a giver flere penge til normeringer i børnehaver og vuggestuer, samt sikrer midler til renovering af kunstgræsbanen i Værløse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget vedtaget - I skyggen af valgkampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget vedtaget - I skyggen af valgkampen
Furesø - 08. oktober 2020 kl. 09:01

Af Mikkel Kjølby
Budgettet er i hus, men med det smalleste flertal i Ole Bondo Christensens borgmesterperiode.

Smalt og smalt. For 15 ud af 21 byrådsmedlemmer er med i det toårige budgetforlig.

Ole Bondo Christensen (S) holder dermed fast i alliancen med Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, hvilket gennem årene har været basen for hans virke. Enhedslisten kom også med i forliget.

Budgettet fokuserer på at styrke dagtilbudsområdet med bedre normeringer og afsætter ekstra midler til en bedre ældrepleje. Der er også midler til renovering af kunstgræsbanen i Værløse. Og indsatsen for grøn omstilling og forebyggelse af overløb styrkes.

Inden det kom så vidt, blev en række besparelsesforslag taget af bordet. Intet nyt under solen, for sådan plejer det at være. Men denne gang skabte det en kant og et nybrud i Furesøs politiske landskab.

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kom med deres eget budgetforslag, som blev fastholdt hele vejen igennem processen. Samtlige 45 ændringsforslag blev sat til afstemning denne onsdag aften, men alle blev nedstemt med stemmerne 6-15.

- Vi er trætte af uroen om økonomien. Hvert år bliver der skåret på forskellige områder. Den måde at behandle borgerne på må stoppe, lød det fra Gustav Juul (V) gruppeformand for Venstres.

V-LA-DFs forslag er finansieret ved effektiviseringer på administrationen.

- Vi vil gerne være med til at effektivisere, men på en fornuftig og ordentlig måde. Det her forslag er for voldsomt. Det vil ramme rigtig hårdt, sagde 1. viceborgmester Preben Sandberg Pettersson (S).

2. viceborgmester Lars Carstensen (K) glæder sig over den fortsatte ansvarlighed i økonomien.

- Skatten holdes i ro, og vi fortsætter den ansvarlige økonomiske kurs, sagde Lars Carstensen.

Makværk, iskolde fødder og fiktivt budget

Efter Furesø-standarder bød debatten på hårde ord.

Dansk Folkepartis Carsten Svenssons kalder S-K og RV for treenigheden.

- For de ældre indbyggere i Furesø kommune, var der udsigt til en rendyrket velfærdsmassakre. Det er bare ikke i orden.

- Da vi ikke kunne opnå resultater ved at tale med borgmesteren, ja så satte vi os ned, med de andre borgerlige partier. Vi blev lynhurtigt enige om, at denne miljø- og velfærdsmassakre, den skulle stoppes. Vi har igen opnået masser af de ting vi ville. Treenigheden har ganske enkelt kopieret en meget lang række af de forslag og ændringer, vi har fremlagt. De kolde fødder indfandt sig, blandt de troende. De Iskolde fødder. Den kulde indfandt sig, de vi i borgerlige partier i samlet flok, forlod forhandlingerne og fremsatte vores eget budgetforslag, sagde Carsten Svensson.

Det billede kunne Bettina Ugelvig Møller (S) ikke genkende.

- Kolde fødder fik vi ikke. Vi lyttede derimod til høringssvarene, lød svaret fra den socialdemokratiske udvalgsformand.

Søren Bronee Broner fra Liberal Alliance undrede sig over, at flertallet roser sig selv for at fjerne sine egne upopulære besparelsesforslag.

- Vi fremlægger et borgerligt budgetforslag fordi vi ikke sender et fiktivt forhandlingsudspil ud, med forslag om besparelser, f.eks. klippekortord., som vi så roser os selv for af fjerne igen, sagde Søren Bronee Bronér.

De hårde angreb fik Preben Sandberg Pettersson til at beklage sig over, at valgkampen allerede er gået i gang med over et år til kommunalvalget i 2021.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?