12. december 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget på plads
Furesø - 08. oktober 2017 kl. 13:08
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Langt det meste af Furesø Kommunes budget for 2018 blev forhandlet på plads for et år siden, da et enigt byråd indgik en toårig budgetaftale.

Ikke desto mindre blev det nødvendigt med en ny forhandlingsrunde, da der alt efter synspunkterne var kommet flere indtægter eller udgifter. Især som følge af den store udbygning af Flyvestation Værløse og Farum Kaserne.

Nu har byrådet haft lejlighed til at drøfte sagerne og er blevet enige om et nyt forlig.

- Byrådet er enig om, at Furesø fortsat skal være en omsorgsfuld kommune, hvor hver skattekrone bruges med omtanke, hvor vi har stærke fællesskaber, god service og beskytter kommunens dejlige natur, lyder det i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune.

Fokus har været på Børne. og Skoleområdet, hvor der forventes et øget pres på institutionerne.

- Frem mod 2022 forventes Furesø at skulle byde velkommen til mange nye børnefamilier. Antallet af 0-5 årige stiger med 300. Derfor er der i de kommende 4 år afsat mere end 260 mio. kr. til nybyggeri, renovering og vedligeholdelse af skoler og daginstitutioner. Pengene skal blandt andet bruges på at bygge tre nye daginstitutioner men også til at forbedre og renovere skoler, legepladser og toiletforhold, står der i pressemeddelelsen.

Netop anlægsinvesteringer i kommunale bygninger har i en del været nedprioriteret, hvilket har ført til flere eksempler på dårligt vedligeholdte bygninger. Senest har forældrerepræsentanter for Hareskov Skole meldt om et akut behov for en renovering af skolen.

Der er i budgettet også afsat penge til flere lærere og pædagoger i takt med det stigende børnetal.

På ældreområdet forøges puljen til en god ældrepleje (værdighedspuljen). Der sættes flere penge af til ældreaktiviteter på Skovgården og Gedevasevang og til genoptræning på Svanepunktet. Visitationen og hjemmeplejen skal have et servicetjek.

Der er også enighed om en tryghedspakke med fokus på, at forebygge indbrud og anden kriminalitet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk