26. november 2020
Sådan kender de fleste Ole Bondo Christensen. Hver morgen spænder han cykelhjelmen og tager turen fra hjemmet i Farum til rådhuset i Værløse. Den tur tager han gerne frem til 2025. Han er i hvert fald blevet genvalgt som borgmesterkandidat.  Foto: Kim Rasmussen.
gallery icon

Se billedserie

Sådan kender de fleste Ole Bondo Christensen. Hver morgen spænder han cykelhjelmen og tager turen fra hjemmet i Farum til rådhuset i Værløse. Den tur tager han gerne frem til 2025. Han er i hvert fald blevet genvalgt som borgmesterkandidat. Foto: Kim Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester Bondo gør klar til fire år mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Bondo gør klar til fire år mere
Furesø - 24. oktober 2020 kl. 06:25
Af Mikkel Kjølby

»Ole, du skal huske at komme helt ind i krogene, når du fejer gulvet.«

Ole Bondo Christensen husker levende sin opvækst som en af fem søskende i den midtjyske landsby, Ans. Det var et rummeligt hjem med plads til alle og ikke mindst overskud til diskussioner om politik. Deres far opdrog dem ikke meget, det var mere små korte beskeder om at gøre tingene ordentligt.

- Min far har en meget nøjsom og positiv tilgang til livet. Han har altid opdraget mig til, at man skal være et godt forbillede. Man har en forpligtelse til at gøre sig umage og hjælpe til med det, man nu kan, fortæller Ole Bondo Christensen.

Det var den tilgang, han benyttede, da han i 2009 blev valgt som borgmester for Furesø Kommune.

- Den vigtigste egenskab for en borgmester er empati og at kunne samarbejde bredt. At kunne læse en situation og forstå, hvor mulighederne er og få sat en retning. Med tiden udvikler man en næse for, hvor problemerne er, og hvor de mulige løsninger findes, forklarer Farumborgeren gennem de sidste 31 år.

Han ser sit eget livsforløb som en glimrende forudsætning for at udfylde rollen som borgmester.

- Jeg har arbejdet i Vej & Park. Jeg har slagtet grise. Jeg har været nattevagt på et plejehjem. Jeg har gjort rent midt om natten. Men jeg har også haft en karriere som kontorchef i Beskæftigelsesministeriet og arbejdet i Baltium og Sydafrika. At jeg har prøvet så meget i mit liv, giver et godt udgangspunkt for at være borgmester. Jeg har en naturlig respekt for de mange forskellige opgaver, der skal løses for at få en ordentlig kommune.

En holdsport
Ole Bondo Christensen er blevet skudt i skoene, at han er enerådig, men sådan ser han slet ikke politik. At Furesø har fået styr på økonomien og er blevet en velfungerende kommune, som danner grundlaget for mange gode liv, er ikke hans bedrift. Det er byrådets fortjeneste.

- Politik er en holdsport, erklærer Ole Bondo Christensen og fortsætter:

- Byrådet kan være stolt, fordi vi har stået sammen om det hele. Alle partier har været en del af budgetterne og stået sammen i forhold til Indenrigsministeriet i forhandlingerne om en ny aftale for Furesø. Det har gjort, at vi har flyttet kommunen fra at være inde i en negativ spiral til at komme i en positiv udvikling, forklarer Ole Bondo Christensen, som også roser de engagerede borgere.

- Vi har utroligt mange dygtige og engagerede borgere. Vi har på alle områder haft borgerne inde i sagerne. Rigtig mange borgere har en andel i at Furesø har udviklet sig godt. Et eksempel er de svære forhandlinger om en ny Furesøaftale i 2011, hvor en borgerfølgegruppe hjalp med Et andet godt eksempel er Flyvestationens Åbningsgruppe, som fik samlet penge sammen til at indhegne de nødvendige steder på Flyvestationen, så resten kunne åbnes for offentligheden.

Borgmesteren ser det også som en central del af arbejdet at have en vision at arbejde henimod. Furesø-visionen fra 2013 er nu afløst af otte mål frem mod 2030.

- Man skal ikke undervurdere betydningen at at sætte sig mål, så det hele ikke kommer til at handle om dagen og vejen.

Alting kommer med en pris
Jobbet som borgmester er ikke et 9 til 16-arbejde. Især ikke når man som Ole Bondo Christensen sætter en ære i at kunne detaljerne og være til stede, når der sker noget betydningsfuldt i byen.

Alle de år med arbejdsuger på op mod 70 timer koster naturligvis noget i den anden ende.

- Alting koster noget. Når man bruger rigtig meget tid på at være borgmester, er det tid, som en gået fra andre. Jeg fik mit første barnebarn for ni år siden. Hende har jeg prioriteret meget højt at kunne være sammen med, fortæller Ole Bondo Christensen.

Han ser dog store plusser ved borgmestertjansen.

- Det har givet mig en indsigt i det liv, som leves fra barnet i vuggen til den 106 åriges fødseldag på plejehjemme. Det er et kæmpe privilegium at møde alle de mange Furesøborgere, der hver dag er med til at gøre vores kommune til et dejligt sted at bo, leve og arbejde i. Jeg glæder mig især over at se ideér blive til virkelighed. Da vi indkaldte til møde om seniorbofællesskaber, dukkede der 250 borgere op. Mange ting blev sat i gang. Pludselig bliver det til noget. Det er en stor oplevelse.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?