29. juli 2021
Bålhygge ved demensarrangementet "KOM UD" på Hjortøgård i Furesø. Det er et af de tilbud som Furesø Kommune kan tilbyde. Pressefoto
Bålhygge ved demensarrangementet "KOM UD" på Hjortøgård i Furesø. Det er et af de tilbud som Furesø Kommune kan tilbyde. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerne er glade for demensindsatsen i Furesø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne er glade for demensindsatsen i Furesø

Stor deltagelse og positive svar vidner om godt demensforløb

Furesø - 21. juli 2021 kl. 08:58

At blive ramt af demens kan vælte livet omkuld for både den sygdomsramte og de pårørende. Derfor er den helt rigtige indsats og hjælp alt afgørende. Furesø Kommune har derfor arbejdet med at implementere en to-årig demensstrategi, som blev formuleret i 2018 i samarbejde med både pårørende og fagpersoner. Arbejdet med at realisere strategiens fire indsatsområder har vist sig at være en succes.

"Tilbagemeldingerne fra demensramte borgere og deres pårørende har i høj grad været positive. På den måde ved vi, at indsatserne har været en succes," siger centerchef Annelia Fähnrich Jensen, centerchef for Center for Sundhed og Seniorliv i Furesø Kommune.

Nye tiltag

Arbejdet stopper dog ikke her. Furesø Kommune begynder i efteråret 2021 processen med at få formuleret en ny demensstrategi, som blandt andet skal bygge videre på de gode erfaringer med at realisere den nuværende demensstrategi.

"Furesø ønsker fremover at fortsætte med de gode erfaringer fra de seneste få år. Nøglen er at skabe målrettede tilbud til demensramte og støtte til pårørende. Det gælder for eksempel tilbud som demenscaféen, samtalegrupper for borgere med demens samt aktivitetstilbuddet 'Kom ud', hvor demensramte kan nyde en eftermiddag under åben himmel med bål i hyggeligt samvær med andre demensramte og deres ægtefæller, Fire gange om året afvikler kommunen også et kursus om demens for pårørende, " skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

"Borgere fortæller os, at de er meget glade for at mødes med ligesindede. Både de, der er ramt af demens og deres pårørende. Vi kan se, at det virker at have målrettede tilbud og, at vi har opbygget en organisation, der er tilgængelig og forstår, hvad demens er for en sygdom," fortæller Trine Oemann, som er demenskonsulent i Furesø Kommune.

Udover dette så har alle i Furesøs frontpersonale på for eksempel plejehjem og aktivitetscenter været på demenskursus.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?