18. maj 2021
Søren Bronér, Carsten Svensson, Gustav Juul og deres respektive partier er gået i valgforbund inden valget i november 2021. Privatfoto
Søren Bronér, Carsten Svensson, Gustav Juul og deres respektive partier er gået i valgforbund inden valget i november 2021. Privatfoto
Foto: Gustav Juul
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerlig fløj i Furesø indgår valgforbund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerlig fløj i Furesø indgår valgforbund

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om borgmesterposten efter valget senere i år

Furesø - 07. januar 2021 kl. 09:26
Af Jens Berg Thomsen

Tre af de borgerlige partier i byrådet i Furesø Kommune har indgået valgforbund og er samtidigt enige om, hvem der skal være borgmester - skulle flertalle være på plads - efter valget til november.

Det skriver de tre partier, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, i en pressemeddelelse.

"Venstre, LA og DF har, helt naturligt i forlængelse af deres samarbejde om budget 2021, valgt at indgå valgforbund og en aftale om en borgerlig borgmester efter KV21 (kommunalvalget, red.)," står der.

Gode erfaringer

De tre partier blev i efteråret enige om deres eget budgetforlig, og "baseret på de gode erfaringer", indgår de altså nu samarbejde.

"Aftalen mellem de tre partier gør at der er klarhed for, at de til posten som borgmester peger på den kandidat, der kan få størst opbakning blandt aftalepartierne," skriver de.

Ved seneste valg blev Venstre størst af de tre og har i dag fire pladser i byrådet, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance hver har en plads.

"Aftalen ligger helt naturligt i forlængelse af det gode samarbejde de tre partier V, LA og DF imellem. Vi vil gerne invitere andre partier ind i aftalen. Nu er der et fundament for et borgerligt valgforbund. For os er det helt naturligt at få alle de partier med, som vil bakke op om en borgerlig borgmester," lyder det fra Gustav Juul, gruppeformand for Venstre, i pressemeddelelsen.

Vil have systemskifte

"Vi skal have et systemskifte i Furesø. For os er det vigtigt at samle alle gode borgerlige kræfter og entydigt pege på at vi vil en borgerlig borgmester. Så alle gode borgerlige kræfter hilser vi velkommen i aftalen," siger Søren Bronér, der sidder i byrådet for LA.

"Det siddende byrådsflertal med socialdemokraten Ole Bondo i spidsen virker til at være slidt op. De sidder håbløst fast i en klagesang om fortiden. Det er nødvendigt med yngre og friske kræfter til nutidens problemstillinger. Vi viser klart at der er et alternativ til den siddende bykonge og jeg tror også at vælgerne er ved at have fået nok af borgerfjendtlige besparelser og pseudo-borgerinddragelse. Vi skal have en ny borgmester, der forstår nutidens og fremtidens udfordringer," siger Carsten Svensson fra Dansk Folkeparti.

Aftalen mellem de tre er uden Det Konservative Folkeparti, som de tre var i valgforbund med til valget i 2017.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?