18. oktober 2021
Anders Medum Groth (RV) stillede et borgerforslag, men det fik ike de nødvendige 50.000 stillere. Han undrer sig i det hele taget over Socialdemokratiets indsats for støjbekæmpelse i Furesø Kommune. Foto: Mikkel Kjølby
Anders Medum Groth (RV) stillede et borgerforslag, men det fik ike de nødvendige 50.000 stillere. Han undrer sig i det hele taget over Socialdemokratiets indsats for støjbekæmpelse i Furesø Kommune. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerforslag forudså Furesøs situation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerforslag forudså Furesøs situation
Furesø - 24. april 2021 kl. 06:58
Af Mikkel Kjølby

Et borgerforslag skal have 50.000 støtter for at blive behandlet af Folketinget. Byrådskandidat Anders Medum Groth (RV) stillede forslag om mindre støj fra motorveje i bynære områder. Det opnåede 4.000 støtter,mved udløbet den 24. april.

- Jeg kunne se at de skulle til at forhandle om trafikinvesteringer i de kommende måneder. Og jeg frygtede, at man ville lave en udvidelse af Hillerødmotorvejen uden at støjsikre i Furesø. Desværre ser jeg ud til at få ret i mine bange antagelser." siger Anders Medum Groth, som ellers havde fået bred støtte fra en række kommunale profiler - ikke mindst Brødnbys borgmester Kent Max Magelund.

Nu står Furesø Kommune så med en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en udvidelse fra Ring 4 til Ring 3. Her er der sat midler af til støjskærme. Dertil kommer en forundersøgelse af muligheden for en udvidelse til seks spor fra Bagsværd til Farum. Da det kun er en forundersøgelse, er der ingen konkrete midler til støjdæmpning - endnu.

Den radikale trafikordfører Rasmus Helveg Petersen og den konservative ditto Niels Flemming Hansen har vist interesse for at få især Fiskebækbroen støjdæmpet. I tirsdagens avis meddelte Venstres politiske ordfører Sophie Løhde, at partiet vil arbejde for at forhandlingerne udløser konkrete midler til støjdæmpning gennem bl.a. Furesø.

Anders Medum Groth ærgrer sig over, at hans borgerforslag ikke fik bredere støtte i Furesø.

- Det er en kombination af flere ting. Men først og fremmest må man sige, at der ikke har været særlig stor politisk opbakning til det i hverken Furesø eller i de andre kommuner. Jeg har i høj grad savnet, at flere partier har sat fokus på borgerforslaget. I Furesø er det fx kun Lars Carpens og Venstre, der offentligt har støttet op om forslaget. Der har ikke været så meget som en deling på de sociale medier fra andre partier. Det undrer jeg mig lidt over, hvis man reelt havde tænkt sig at arbejde for mindre støj. Jeg troede at sagen var vigtig for andre end Radikale Venstre og Venstre, siger Anders Medum Groth.

Byrådsmedlem Tine Hessner (RV) er medstiller på borgerforslaget.

- Vi har behov for at få gjort noget ved støjen i Furesø. Med de foreslåede udvidelser kommer der 30.000 flere biler om dagen gennem Furesø. Og det sker endda uden at der er afsat konkrete midler til fx støjskærme i Furesø, siger byrådsmedlem Tine Hessner (RV) som er medstiller til borgerforslaget.

Hun undrer sig over manglende opbakning internt i Furesø Kommune.

- Borgerforslaget har stillere fra mange partier og mange kommuner. Jeg er derfor skuffet over, at politikere og partier i Furesø ikke i højere grad har ønsket at bakke op - selv på direkte henvendelser internt i byrådgruppen. "De er sure sagde ræven om rønnebærerne", men det er altså ikke den måde vi skaber resultater på i Furesø. Det viser regeringens udspil jo tydeligt. Tænk hvis alle partier havde pushet dette borgerforslag, hvad det kunne have ført til. Vi har bevidst nedtonet, at Anders var radikal kandidat for at sætte sagen i fokus fremfor vores eget parti. Det ville være klædeligt hvis vores politiske kolleger kunne have kastet forfængeligheden af sig og skubbet lidt mere på det konkrete forslag som kunne komme Furesø og andre støjplagede områder til gavn, lyder det fra Tine Hessner.

Radikale Venstre vil fortsætte kampen for støjdæmpning. På trods af S-regeringens pauvre udspil.

- Vi fortsætter med at have dialoger med de forskellige folketingspolitikere i denne forhandlingsfase. At Socialdemokratiet kommer med et elendigt udspil, betyder ikke at det skal ende med at lande sådan. Jeg glæder mig over, at Venstre, Konservative og især Radikale Venstre vil tage hånd om problemstillingen i forhandlingerne, siger Anders Medum Groth.

Rejser du til udlandet i år?