2. juli 2020
Forfatteren Nick Allentoft har samlet alle sine erfaringer fra tiden med sine børn og lagt dem sammen med fakta og nødvendig viden. Resultatet udkommer nu i bogform.
gallery icon

Se billedserie

Forfatteren Nick Allentoft har samlet alle sine erfaringer fra tiden med sine børn og lagt dem sammen med fakta og nødvendig viden. Resultatet udkommer nu i bogform.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bog: Nærværende far er guld værd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bog: Nærværende far er guld værd
Furesø - 09. maj 2020 kl. 09:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kønsrollerne har forandret sig meget over de sidste 50 år. Ikke mindst for mændene, der er gået fra at være fraværende skaffedyr til at være nærværende fædre, men det er fortsat normalt, at fædrene kun tager en brøkdel af barselsorloven.

Børn har brug for deres far. Og helst en nærværende en af slagsen. Det er Nick Allentofts budskab.

- Bogen til Far opfordrer fædre til at være mere nærværende og engagerede i deres børn. Det handler om ligestilling i hjemmet, siger forfatteren Nick Allentoft.

Indledningen til bogen summerer farmands betydning op:

- Der er brug for far. Børn har brug for far, fordi børn elsker deres forældre ubetinget. Partneren har brug for far, fordi en familie består af to forældre. Samfundet har brug for far, fordi vi stadig er ved at lære, hvordan man indretter et samfund, hvor både mor og far arbejder. Derfor er der brug for en dedikeret bog til far, der anerkender hans rolle og ansvar.

Bogen til Far udkommer den 20. Maj på det nye Forlaget Samfundssind. I bogen deler fem forskellige fædre deres erfaringer som fædre og budskabet er entydigt. Det er ren livsglæde, lykke og kærlighed at være nærværende og engageret far.

De fem fædres historier er suppleret med kapitler fra landets sundhedsplejersker samt Center for Børneliv. Førstnævnte undskylder på forhånd, hvis sundhedsplejersken overser far, for ligesom resten af samfundet er også den faggruppe igennem en kulturændring.

Center for Børneliv sætter i deres kapitel en fed streg under bogens budskab ved at fortælle om forskningen i fædre.

- Når Bogen til Far opfordrer fædre til at tage rollen på sig som nærværende og engagerede fædre er det med forskningen i ryggen. Alle vinder nemlig på en nærværende far - børnene, mødrene, samfundet og fædrene selv, skriver Center for Børneliv.

Nick Allentoft er far til tre og har flittigt taget noter gennem alle 17 år. Han har tidligere sat dagsordenen med bogen »Velfærdsillusionen« og er tidligere chefredaktør på mediet DenOffentlige.

Ud fra sine noter har han skrevet bogens centrale del med otte ledetråde og masser af hverdagsinspiration. Det er suppleret med fire stærke far-historier og de to faglige bidrag.

- Det gik undervejs i arbejdet op for mig, at fædre har brug for inspiration og viden på samme vilkår, som kvinderne. Fædre skal tage sig selv seriøst, men for at komme så langt, så skal der være noget litteratur, der understøtter den tilgang. Det er der nu, siger Nick Allentoft, som håber, at sætte gang i debatten om familiepolitik.

- Sat på spidsen så begynder ligestilling i hjemmet. Er far og mor lige i forældrerollen, så kommer ligestilling på arbejdsmarkedet helt af sig selv, påpeger Nick Allentoft.

De fire øvrige fædre, der bidrager til bogen, er topleder Thomas Torp, pædagogen Kim Them Simonsen, ekspert i daginstitutioner og folkeskoler Andreas Rasch Christensen og iværksætter Daniel Nygaard Jensen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?