16. december 2018
Den 23-årige socialdemokrat Muhammed Bektas (tv.) har for alvor fået blod på tanden efter et år i Furesø Byråd. Arkivfoto
Den 23-årige socialdemokrat Muhammed Bektas (tv.) har for alvor fået blod på tanden efter et år i Furesø Byråd. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bektas har mod på mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bektas har mod på mere
Furesø - 10. november 2018 kl. 10:58
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

524 stemmer. 524 stemmer...
Man kunne sagtens fornemme chok, ærefrygt og vantro i ansigtet på Muhammed Bektas natten til den 22. november 2017, da borgmesteren læste valgresultatet op. Vennerne hoppede af bar begejstring. De kommende kollegaer i byrådet klappede ham på ryggen. Men den 22-årige knægt fra Langhuset i Værløse kunne knapt nok fremstamme et ord. Han var lamslået.

Godt og vel et år senere har han fundet sig godt tilrette i Furesø Byråd. Livet som byrådsmedlem og økonomistuderende er blevet hverdag.

- Det er super fedt at være en del af den øverste myndighed i kommunen, hvor vi træffer beslutninger, som i den grad berører folks dagligdag, siger Muhammed Bektas.

Fire dage om ugen går han op til Værløse Station og tager S-toget for at møde ind til undervisningen på det Gl. Kommunehospital i København. Dertil kommer en stribe udvalgsmøder og en række andre forpligtelser som byrådsmedlem.

- Jeg føler lidt, at jeg læser hele tiden. Hvis det ikke er til studiet, så er det dagsordener og andet baggrundsmateriale. Når man er folkevalgt, så er man nødt til at leve op til vælgernes forventninger og gå i dybden med tingene, siger Muhammed Bektas.

Der er pres på. Ikke mindst på grund af den unge mands forventninger til sig selv, men også fra studiet.

- Når der er afleveringer, er det hårdt, og det er der næsten hver uge. Men jeg har valgt at prioritere studiet, byrådsarbejdet og mine venner, forklarer Muhammed Bektas.

Meget at lære
Når han ikke er på studiet, hygger han sig med vennerne eller dedikerer sig til byrådsarbejdet. Mange af hans venner er dog flyttet til København i forbindelse med deres studier. Selv bor han i Langhuset i Værløse. Som ung er det ikke så lige til at finde en bolig i Furesø. Det vil han gøre noget ved.

- Der er ikke så mange ungdomsboliger i Furesø, og de er ofte ikke tidssvarende. Jeg arbejder stenhårdt på, at der skal bygges nye ungdomsboliger i Furesø. Vi skal som kommune udnytte, at vi ligger så tæt på København. Jo flere unge vi kan få til at flytte til Furesø, jo større chance er der for, at de bliver boende i kommunen, når de er færdiguddannede, forklarer Muhammed Bektas.

Men det med at forfølge mærkesagerne er ikke noget, man gør på én dag.

- Jeg har brugt det første år i byrådet på at lære, hvordan tingene hænger sammen. Det er virkelig meget, man skal vide om de forskellige områder. Man kan ikke ændre tingene, før man forstår, hvordan de hænger sammen. Nu føler jeg mig bedre rustet, forklarer Muhammed og fortsætter:

- Vi skal se tingene i en større sammenhæng. Det vil jeg gøre i højere grad end at gå efter at få en enkelt ting gennemført. Man er nødt til at sætte egne interesser til side og arbejde for fællesskabet.

Den unge mand med de rare øjne og det venlige smil er bestemt ikke blevet skræmt over byrådsarbejdet. Nærmest sådan tværtimod!

- Som det ser ud lige nu, er det 100 procent sikkert, at jeg stiller op igen om tre år, siger Muhammed Bektas, som til den tid forhåbentlig er færdiguddannet Cand. Polit.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk