
Jan Laursen, der var med til at spille Farum Boldklub i superligaen, er ny bestyrelsesformand for FC Nordsjælland i ejerskifte. Tidligere ejer Tom Vernon bliver rådgiver
FC Nordsjælland kom som ventet på ægypiske hænder. Mansour Group med virksomheder og over 60.000 ansatte i flere lande og inden for flere brancher har overtaget aktiemajoriteten i selskabet bag FC Nordsjælland. Det blev berkæftet på et virtuelt pressemøde onsdag.
Samtidig skiftes der ud i ledelsen, så Trine Hesselund Hopp Møller og Mikkel Hemmersam frem over deler titlen som administrerende direktør/CEO på henholdsvis det kommercielle- og det sportslige område. Den hidtidige direktør Søren Kristensen fortsætter i klubben, men skal have fokus på at sikre "de bedst mulige rammer" fremover for FC Nordsjællands seniorspillere og akademispillere, blev der sagt på pressemødet.
Den nu forhændværende aktiemajoritetsejer og bestyrelsesformand tager et skridt til side og bliver en del af et rådgiverhold/advisoryboard, der skal komme med indspark til den nye ledelse og den nyudnævnte bestyrelsesformand Jan Laursen.
Jan Laursen har et årelangt parløb med Farum Boldklub / FC Nordsjælland bag sig. Han var som spiller med i den sidste kamp, inden Farum Boldklub rykkede op i superligaen i de tidlige 00'er og har sidenhen været ansat i klubben - primært som sportsdirektør. Dagen inden onsdagens pressemøde begyndte der at florere rygter om, at Jan Laursen skulle forlade FC Nordsjælland, men nu står han altså på den øverste skammel i foretagnet.
"Jeg fik flere beskeder i går fra folk, der var nervøse for, at jeg skulle ud, men jeg bliver altså," kunne Jan Laursen sige på det virtuelle pressemøde.
På pressemødet kom det frem, at FC Nordsjælland fortsætter, som man kender det i dag og ud fra de samme mål om at være stærk på transfermarkedet, samt at give det bedst mulige løft til kvinde- og herrefodbold og være landets eneste fem-stjernede fodboldakademi.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her