21. oktober 2018
Et stort antal lærkereder blev ødelagt, da flyvestationens høje græs blev tromlet for nogle uger siden. Arkivfoto: Lars Skov
gallery icon

Se billedserie

Et stort antal lærkereder blev ødelagt, da flyvestationens høje græs blev tromlet for nogle uger siden. Arkivfoto: Lars Skov
Foto: Lars_Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ballade om lærkereder på flyvestationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ballade om lærkereder på flyvestationen
Furesø - 15. maj 2018 kl. 12:54
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danskernes kærlighed til lærkereder er udødeliggjort i en børnesang.

Men på Flyvestation Værløse bliver det svært at finde lærkereder dette forår.

Området er ellers oplagt til lærkereder, idet de elsker at lave reder i muldvarpeskud i det høje græs, men i slutningen af april måned blev en stor del af de cirka 140 hektar græsarealer tromlet, og muldvareskudene jævnet ud for at gøre det muligt at slå græs til hø uden at få jord i slåmaskinerne.

Det har fået Dansk Ornitoligisk Forening på barrikaderne.

- Slutningen af april er alt for sent til at tromle og jordbehandle muldvarpeskud på et græsareal, hvis man ønsker at tilgodese naturværdierne. I gode år yngler måske 1-2 par sanglærker på hver hektar af Flyvestation Værløses græsarealer, og de har æg i april. Tromlingen forleden kan have ødelagt over 100 lærkereder og andre reder af jordrugende fugle, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening til foreningens hjemmeside.

Anna Bodil Hald fra Værløse Naturgruppe er overrasket, som efter hendes mening er resultatet af regeringens manglende prioritering af naturpleje.

- Naturstyrelsen skal tjene penge hjem til skattelettelser. Men det er med natur som med Det Kongelige Teater. I Finansministeriets excellark har naturen røde tal. Derfor presses Naturstyrelsen, hvis arealer for ca. 50 % er lysåbne naturarealer, til at tjene penge på at misbruge naturarealerne som landbrugsarealer. Så bliver det på forpagters/produktionens vilkår, lyder det fra Anna Bodil Hald, som fortsætter:

- Det Kongelige Teater giver underskud, men er til glæde for mange. God naturpleje koster her og nu, men når mange mennesker glædes ved den spares der nok på sygehuse, hos lægen etc. Skoleelevernes indlæring øges. Det fremgår bare ikke af regnedrengenes excell-arker. Både naturen og Det Kgl. Teater er investering og ikke udgift, siger Anna Bodil Hald.

Naturstyrelsens specialkonsulent Charlotte Mølgaard tager til genmæle på Dansk ornitologisk Forenings hjemmeside.

- Vi anerkender jeres holdning om, at der ikke bør tromles efter marts af hensyn til fuglenes reder. Vi fastholder, at forpagteren efter behov kan tromle, hvis det er nødvendigt for at sikre sit udbytte. Tidspunktet for tromlingen afhænger af, hvornår jorden og græsset er klart. Og det har været sent i år. Når det er sagt, så plejer forpagteren normalt ikke at tromle alle arealer, men alene der, hvor der er behov. Ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv fastholder vi, at forpagteren må tromle for at sikre, at der ikke kommer jord i slet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk