8. juli 2020
Niels Bødker Thomsen har brugt de 10.000 kroner han modtog som vinder af Årets Kulturpris i Furesø Kommune på at rejse denne mindesten for gravfundet Alugod. Foto: Mikkel Kjølby
Niels Bødker Thomsen har brugt de 10.000 kroner han modtog som vinder af Årets Kulturpris i Furesø Kommune på at rejse denne mindesten for gravfundet Alugod. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alugods grav markeret med mindesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alugods grav markeret med mindesten
Furesø - 28. juni 2020 kl. 06:37
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i 1944 stødte et arbejdssjak på en grav.

Arbejderne var i gang med at etablere endnu et anlæg til Luftwaffe, som under 2. verdenskrig brugte Værløse Flyveplads som uddannelse for piloter. I graven fandt man liget af en ung kvinde, men også en såkaldt fibula udstyret med runetegn, som formede navnet Alugod. Navnet var omgivet af et par swastikaer, som siden var blevet genopfundet som nazisternes hagekors. En overgang frygtede man, at tyskerne ville sende Alugod til Berlin, men med lidt snilde og lidt held lykkedes det at holde Alugod i Danmark.

Fritidsarkæologen Niels Bødker Thomsen forelskede sig for mange år siden i historien om den unge fyrstedatter fra Himlingøje på Stevns, som blev giftet bort til en betydende familie med storgård - formentlig på Laanshøj. Blot for at dø kort tid efter af en infektion.

Niels Bødker Thomsen fik sidste år satte gang i processen med at fremstille en buste af Aluguds ansigt. For den bedrift modtog han Furesø Kommunes Kulturpris og en stor check på 10.000 kroner.

Han lovede ved prisoverrækkelsen at bruge pengene til at rejse en mindesten ved Alugods grav. Som sagt. Så gjort.

Tæt på parkeringspladsen på Sandet kan man nu møde en stor mindesten med inskriptionen: Alugod - Ung kvinde begravet her 230 og fundet i 1944.

- Man skal forestille sig, at Alugod og hendes følge er kommet af Vandskelsvejen for at blive gift ind i en lokal stormandsfamilie. Hun er så død kort tid efter - formentlig af en infektionssygdom bragt hertil af romerske legionærer. Hun blev begravet lige her 38 meter bag stenen, fortæller Niels Bødker Thomsen.

Mindestenen er en del af et større historisk projekt på Flyvestation Værløse.

Mellem Hangar 3 og Hangar 4 er der lavet en strenstrøning med 21 store sten, som fortæller hver sin historie.

- Alugods sten er en del af det større projekt, hvor man vil fortælle historien om området. Når man har mulighed for at gøre sådan noget, skal man også gøre det, siger Niels Bødker Thomsen, som er blevet mødt af velvilje i rige mål.

Furesø Kommune har leveret stenen. Billedhugger Olav Johannisson har hugget runerne og fibualen. Naturstyrelsen har stillet stedet til rådighed.

- Det kunne lade sig gøre på grund af Olav Johannisson og Furesø Kommunes velvilje. Jeg sender også en venlig tanke til Naturstyrelsen. Furesø er et godt sted at være ildsjæl, siger Niels Bødker Thomsen med et stort smil.

Mindestenen for Alugod står ikke alene. For lige ved siden af finder man en rød pæl, som er en del af Jens Halds store projekt med oldtidsstierne i Furesø Kommune. Her kan man finde et telefonnummer og høre historien om Alugod.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?