21. november 2018
Niels Bødker Thomsen med den første Alugod-folkeaktie.
gallery icon

Se billedserie

Niels Bødker Thomsen med den første Alugod-folkeaktie.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alugod kommer på folkeaktier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alugod kommer på folkeaktier
Furesø - 18. oktober 2018 kl. 15:31
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun stammer fra romersk jernalder, men snart kan man atter sige goddag til Alugods ansigt.

Det er historien om en prinsesse fra Stevns, som blev giftet bort til en fyrstesøn i Værløse, men døde kort efter. Under 2. Verdenskrig blev hendes velbevarede grav fundet på Flyvestation Værløse sammen med en fibula (sikerhedsnål red.) med navnet Alugod skrevet på.

Nu vil Niels Bødker Thomsen fra Værløseegnens Historiske Forening bruge moderne teknologi til at genskabe hendes ansigt ud fra 3D-scanninger af kraniet.

For at finansiere projektet søges der fonde og støtte fra virksomheder, men der udstedes også folkeatier.

I forbindelse med foreningens 70-års jubilæum blev den første folkeaktie udstedet.

- Ved at få et ansigt på mennesket bag Alugod, bliver vi klogere på én af Furesøegnens mest spændende personer og fundrige perioder. Alugod er en fortælling om en ung kvinde begravet ved Kirke Værløse. Det rige gravudstyr, vidner om tætte forbindelser og alliancer mellem magtfulde klaner her på egnen og på Himlingeøje på Stevns. Det ville være en drøm at få hende »levendegjort«. Hun kan give os en stærk forståelse af fortiden og binde os sammen i vores fælles historie her i Furesø, lyder det fra Niels Bødker Thomsen.

Rekonstruktionen skal udføres på Retsmedicinsk Institut, her bliver kraniet CT-scannet og derpå fremstilles to 3D-kopier. Og projekt og fortælling har allerede fået ben at gå på. Siden Arkæologigruppen besluttede sig for at gå igang med at rejse de 75.000 dkr. projektet vil koste, er der kommet tilsagn på en tredjedel fra Aage og Johanne Louis- Hansens fond. Nu bliver det også muligt for Furesøs borgere at blive del af projektet ved køb af en Alugod Folkeaktie for 200, 300 eller 500 kr. Indsamlingen foretages af Værløseegnens Historiske Forening og slutter den 1. December 2018.

Hvis man er interesseret i en Folkeaktie skal man sende en email til nbt@os.dk med navn, beløbets størrelse og mailadresse. Folkeaktien tilsendes derefter digitalt.

Direkte indbetaling kan også ske til konto i Danske Bank, registreringsnr. 9570 og kontonr. 12684614

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk