8. august 2020
Folketingsmedlem Mette Abildgaard starter barselsorlov den 1- august. Egil Hulgaard (tv) indtræder som suppleant for Mette Abildgaard i Folketinget samtidig tager han orlov fra Furesø Byråd. I hans sted indtræder suppleanten Cecilia Zade Iseni (th.) Foto: Mikkel Kjølby
Folketingsmedlem Mette Abildgaard starter barselsorlov den 1- august. Egil Hulgaard (tv) indtræder som suppleant for Mette Abildgaard i Folketinget samtidig tager han orlov fra Furesø Byråd. I hans sted indtræder suppleanten Cecilia Zade Iseni (th.) Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Abildgaard på barselsorlov - udløser konservativ rokade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Abildgaard på barselsorlov - udløser konservativ rokade
Opdateret 03. juni 2020 kl. 18:24
Furesø - 03. juni 2020 kl. 18:17
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folketingsmedlem Mette Abildgaard (K) kommer med et glad budskab på sin Facebook-profil.

- Jeg glæder mig sådan til sommeren 2020 - der kommer til at byde på en familieforøgelse i familien Abildgaard Juulsager. Vi venter nemlig en lille pige til august - et rigtigt sommerbarn, skriver Mette Abildgaard, som er valgt i Nordsjællands Storkreds.

Mette Abildgaard har i forvejen datteren Esther Marie og går på barselsorlov den 1. august. Orloven forventes at strække sig over seks måneder.

Byrådsmedlem Egil Hulgaard indtræder i Folketinget som suppleant for Mette Abildgaard. Det har han prøvet før i august-september 2019 lige efter folketingsvalget, hvor der var stille på Borgen. Det er der ikke nu.

- Jeg glæder mig helt vildt til at genindtræde som medlem af Folketinget. Sidste gang var lige efter valget og alting var nyt. Ikke bare for mig, men også for halvdelen af folketingsgruppen. Nu er folketingsgruppen i fuld sving og samtidig presser løsninger i forhold til Corona-krisen og den globale opvarmning sig på. Det bliver en spændende tid, siger Egil Hulgaard, som er opstillet i Egedalkredsen, og opnåede tredjeflest stemmer blandt de konservative kandidater i Nordsjællands Storkreds.

Mette Abildgaards barselsorlov udløser en rokade, som giver plads til et af partiets store talenter i Furesø Byråd.

Cecilia Zade Iseni stillede op til kommunalvalget i 2017 som 18-årig og fik et forrygende flot valg med 237 personlige stemmer.

Cecilia har gjort karriere indenfor Konservativ Ungdom, hvor hun har været næstformand det seneste år og genopstiller til den post. Efter sommerferien starter hun på CBS på linjen International Business and Politics.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at indtræde i byrådet og kæmpe for de ting, jeg gik til valg på. Vi skal skabe et endnu grønnere Furesø og så skal vi have et gymnasium til kommunen. Som byrådets yngste medlem glæder jeg mig særligt til at arbejde for kommunens ungdom og vores fantastiske skoler, siger Cecilia Zade Iseni.

Egil Hulgaards post som formand for Udvalget for Byudvikling og Bolig overtages af tidligere viceborgmester Susanne Mortensen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?