19. oktober 2021
Rigmor Jark bor midt i Farum i en ældre villa. Foto: Kim Rasmussen
Rigmor Jark bor midt i Farum i en ældre villa. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 80-årige Rigmor stiller op til byrådet for første gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

80-årige Rigmor stiller op til byrådet for første gang

Rigmor Jark fra Farum er måske uprøvet i byrådssalen, men som pensioneret lærer har hun haft mange tillidsposter. Nu stiller hun op for Enhedslisten

Furesø - 09. oktober 2021 kl. 08:33
Af Louise Mørch Vilster

Yderst på spisebordet hos 80-årige Rigmor Jark ligger bogen Nordisk Socialisme af Enhedslistens Pelle Dragsted. Rigmor Jark er selv medlem af Enhedslistens lokale Furesøafdeling, og en gang om måneden mødes en gruppe af partiets medlemmer i hendes stue, hvor de hver gang diskuterer et nyt afsnit af Pelle Dragsteds bog.

"Vi har lavet en lille læsekreds," siger hun.

Derudover er hun medlem af arbejdsudvalget, som er et andet ord for partiets bestyrelse, og det er nu to år siden, at Rigmor Jark meldte sig ind i Enhedslisten. Det er samtidig et år siden, at hun stod frem som en af partiets ti kandidater til kommunalvalget.

"Jeg meldte mig ind, fordi jeg har noget at bidrage med, og jeg har tid til det. Det er kommet hen af vejen, at jeg ville stille op, og jeg er også blevet opfordret til det. Jeg har altid stemt på Venstre Socialisterne og senere på Enhedslisten," siger hun.

Trods sine 80 år passer Rigmor Jark både hus og have samt hund og hest. Hun bor alene i en charmerende, gammel villa, der ligger midt i Farum tæt på stationen. Hendes mand døde for seks år siden efter længere tids sygdom, og nu er fire-årige Balder i stedet med til at holde hende selskab. Han ligger trofast ved hendes fødder under bordet under hele interviewet, og han er en blanding af en Chow Chow og en slædehund.

Formand for lærerne

Selvom det er første gang, at den pensionerede lærer stiller op som kandidat til kommunalvalget, har hun mange års erfaring med fagligt arbejde. Hun var først tillidsrepræsentant og senere formand for lærerne i Ballerup i ti år, og derudover har hun siddet i hovedbestyrelsen for Danmarks Lærerforening. Men det stoppede naturligvis, da Rigmor Jark gik på pension i år 2000, og til spørgsmålet om, hvorfor hun ikke tidligere har haft lyst til at stille op til byrådet, svarer hun:

"Jeg har haft nok at gøre med mit faglige arbejde, så jeg havde brug for en pause efter det. Og så har min mand været syg, så det skal man lige over."

Det var som nyuddannede lærere, at Rigmor Jark og manden Jørgen flyttede fra Vejle til Farum, inspireret af to venner, der var fra København.

"Jeg sagde, se Jørgen, i Farum er der både sø og skov, og så er det i nærheden af Søren og Peter. Jeg blev straks ansat som lærer på prøve på Solvangskolen," fortæller hun.

Jørgen fik også job på Solvangskolen, og fire år efter skiftede Rigmor Jark arbejdsplads til en skole i Ballerup, hvor hun underviste, indtil hun gik på pension. Sideløbende var hun formand for lærerne i Ballerup, mens hendes mand var formand for lærerne i Furesø. De fik sammen to døtre, hvoraf den ene bor i København og den anden i Norge, hvor hun også har både børnebørn og oldebørn.

Kortere skoledage

Som tidligere lærer kommer det ikke som den store overraskelse, at det især er skoleområdet, som Rigmor Jark vil kaste sig over, hvis hun bliver valgt ind i byrådet.

"Mit hjertebarn det er skolen, og der mener jeg, at jeg kan bidrage med viden og erfaring."

Hun glæder sig især over, at det er besluttet, at skolerne kan afkorte skoledagen, hvis de vil, i stedet for de længere skoledage, der blev indført med skolereformen.

"I skolen er der rigtig meget at komme efter. Nu er man heldigvis begyndt herude at afkorte skoledagene, og så bruger man i stedet ressourcerne, så der kan være to lærere i de mindre klasser mere af tiden," siger hun.

Hun mener til gengæld, at der med de kortere skoledage ikke er fulgt ekstra ressourcer med til FFO'erne og fritidshjemmene, hvor børnene nu skal opholde sig i længere tid.

"Man bruger nogle flere ressourcer i skolen, men så bliver der et tomrum i fritidstilbuddet. De har ikke fået det, de skulle have," mener hun.

Lærere forlader folkeskolen

Rigmor Jark ser derudover et stort problem i, at mange der underviser i folkeskolen ikke er læreruddannet.

"Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en undersøgelse, der viser, at 21 procent ikke er lærer-uddannet i Furesø. Det er ikke et problem, hvis de bliver merituddannede, men ellers er det et problem. En gymnasielærer, der underviser i folkeskolen har for eksempel fagligheden, men mangler pædagogikken. Det bliver kaldt for anden relevant uddannelse, men det er noget vrøvl. Hvis jeg skal have lavet min bil, ringer jeg heller ikke til en VVS'er, selvom han er højtuddannet," siger hun.

Rigmor Jark mener, at det især er skolereformen, som har skræmt mange lærere væk fra faget.

"Der var mange gode intentioner i skolereformen, det var et socialdemokratisk lighedsprojekt, fordi børn, der ikke kunne få hjælp hjemmefra skulle få hjælp. Men man lod ikke ressourcerne komme med, i stedet lod man lærerne betale med deres forberedelsestid. De fleste bliver lærere, fordi de brænder for det, men hvis der ikke er tid til at udføre det ordentligt, så forlader man det, eller man går ned med stress," siger hun.

Rigmor Jark mener derfor, at hvis det skal lykkedes at tiltrække flere uddannede lærere, så skal der være mere tid til forberedelse.

"Der skal også være færre elever i klasserne, og man skal have to lærere i mange flere timer, så man kan dele børnene op," siger hun.

Men hvor skal pengene komme fra til det?

"De fleste har en relation til børn, og jeg er helt sikker på, at alle gerne vil betale for, at de får en god tid i skolen, hvor der både er tid til omsorg, leg og god undervisning. For det første har kommunen en kassebeholdning på omkring 400 millioner kroner, som man godt kunne bruge noget af, og derudover må man sætte skatten op. Hvis folk ved, at det går til børnene, tror jeg godt, at de vil betale lidt mere i skat," mener hun.

Samler vand i whiskytønder

Det er dog ikke kun skoleområdet, der optager Rigmor Jark. Hun er også engageret i klima og biodiversitet, og hun mener, at der kan gøres mange ting lokalt.

"Man kan for eksempel få solceller på offentlige bygninger, og den landbrugsjord, som kommunen ejer, kan lægges ud til natur. Alle nye boliger skal gerne have adskillelse af kloakvand og regnvand, og det kan man også arbejde på hen af vejen med resten af boligmassen," mener hun.

Netop på det sidste område er Rigmor Jark foregangskvinde i sin egen have, da regnvandet kommer ned i fire store whiskytønder, som hun så kan vande sin have med. Det har også vist sig at være en god forretning.

"Så laver jeg ikke så meget spildevand, og det er noget, man kan opfordre alle til. Jeg meldte mig ud af vandværket for den del, og derfor fik jeg 23.000 kroner udbetalt. Det skal alt sammen godkendes, men jeg endte med et overskud på 10.000 kroner," siger hun.

Børn af fattige forældre

Det tredje område, hvor Rigmor Jark gerne vil gøre en forskel, er inden for socialområdet. Det gælder især de udsatte børn, hvoraf den største del lever i fattige familier.

"Det er opgjort, at vi i Furesø har 450 udsatte børn, og af dem er de 340 fattige. Kommunen har udarbejdet et stykke papir om de udsatte børn, og man gør en hel masse ting. Men man glemmer at fokusere på den fattigdom, som nogle børn er i, og det er de jo, fordi deres forældre er fattige. Og mange af dem er fattige, fordi de er på kontanthjælp," siger hun.

Rigmor Jark så derfor gerne, at der blev gjort mere fra jobcentrets side for at få disse mennesker i arbejde.

"Biblioteket og andre kunne godt tage flere ind i fleksjob. Men samtidig skal man sørge for, at det bliver til rigtige job, og ikke de nyttejobs, som regeringen har haft tanker om. Der kan man oprette rigtige jobs til overenskomstmæssig løn i kommunen i stedet for, at de skal gå rundt på kontanthjælp og lave dum i arbejde, som man kaldte det engang. Kommunens intentioner er gode nok, men jeg er ikke sikker på, at resultaterne er gode nok. Der er nogle, der går for længe rundt."

Men det koster vel også noget at oprette nye jobs?

"Ja, ja det gør det da. Men det koster også noget, at have børn der lever i fattigdom. Det giver også nogle udgifter senere hen. Ud over det ikke er rimeligt, at der er børn, der ikke kan komme til de aktiviteter, som andre børn kan, ikke har det tøj som andre børn, og ikke kan komme til fødselsdag fordi de ikke kan give gaver. Det er ikke humant," svarer hun.

Har en god chance

Enhedslisten har i øjeblikket ét mandat i byrådet, men håbet er, at partiet får to mandater til kommunalvalget. Partiet er opstillet efter partiliste, som betyder, at det i højere grad er kandidaternes rækkefølge end stemmetallet, der afgør, hvem der kommer ind. Rigmor Jark er nummer tre på listen.

"Hvis Øjvind Vilsholm (Enhedslistens medlem af byrådet red.) kommer ind i Folketinget, og vi får to mandater, så kan jeg godt komme ind," siger hun.

Selvom Rigmor Jark egentlig har nok at lave, vil hun gerne være med til at bruge sin viden fra sit lange arbejdsliv. Ud over hunden har hun også en islandsk hest, som hun rider på tre gange om ugen.

"Jeg er heldig at have et godt helbred, det er jeg meget taknemmelig over. Jeg har også alle mine venner, og børn, så jeg har sådan set nok. Men jeg vil gerne bruge de erfaringer jeg har fra politik, og den viden jeg har," siger hun.

Hendes to døtre bakker også om deres mors kandidatur.

"Børnene synes, det er rigtig fint. De er ikke overraskede," siger hun og griner.

Kandidatserie
Der er kommunalvalg den 16. november i år. I den anledning henvender Furesø Avis sig til de opstillede partier og lister, og beder dem om at udvælge én ny kandidat hver, som avisen så tager en snak med. Læs tidligere interviews i serien på sn.dk
Rejser du til udlandet i år?