24. maj 2019
Rektor Carsten Gade ser en rød linje fra stifteren Marie Kruses visioner til nutidens skole. Foto: Allan Nørregaard
Rektor Carsten Gade ser en rød linje fra stifteren Marie Kruses visioner til nutidens skole. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 150 år i Marie Kruses ånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

150 år i Marie Kruses ånd
Furesø - 19. april 2019 kl. 16:08
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Ej at synes men at være.«
Med disse ord som motto stiftede Marie Kruse i 1869 en pigeskole på Nørrebro. Meget er sket siden da. I dag har grundskolen 700 elever, og gymnasiet er fuldt udbygget 5-sporet med 420 elever. Rektor Carsten Gade har siden 2012 haft til opgave at udvikle skolen og ikke mindst bevare den særlige ånd.

- Vores pligt og mål må være at skabe en skole, hvor den indre motivation skal den være stærkeste. Et fag skal være interessant, fordi det er fagligt interessant, ikke fordi man vil have gode karakterer og komme ind på universitet. Vi skal være modpol til tidens strømninger om at sætte sig selv i scene, siger Carsten Gade, som ser en rød tråd fra Marie Kruse til dagens skole.

- Marie Kruse var en progressiv og socialt indigneret person. Hun startede skolen for at sikre piger en uddannelse, så de ikke skulle sidde og vente på, at en mand ville forsørge dem. I dag har skolen også et socialt ansvar. Vel er vi en privatskole, hvor størstedelen af eleverne kommer fra velstillede familier, men vi må ikke lukke os om os selv. Vi vil ikke være en elitær skole. Vi vil favne den befolkningsgruppe, som bor i området, siger Carsten Gade.

Skolen arbejder bevidst med nærhed og tryghed. Det ser rektoren, som selve kilden til skolens tiltrækningskraft.

- I gymnasiedelen er der hård konkurrence om eleverne. Det, vi hører fra eleverne, er, at de vælger os på grund af fornemmelsen af nærhed i forhold til lærerne og ledelsen samt et miljø, hvor man ikke drukner i mængden. Desuden har vi et højt akademisk niveau og eleverne skaber selv en forventning om, at man godt må gå efter at være fagligt dygtig. I grundskolen arbejder vi med at holde fast i rammerne omkring det at gå i skole. Vi blæser ikke hele tiden efter nye vinde. Vi holder fast i det gode, og sorterer i de nye strømninger, forklarer Carsten Gade og fortsætter:

- Vi gør meget for at favne børn med særlige behov. Vi bruger mange penge på at støtte såvel dem, som har brug for flere udfordringer og dem som skal have mere hjælp med skolearbejdet. Vi favner lige fra turbomatematik til støtteundervisning.

Plads, plads og mere plads
Plads har altid været et tema Marie Kruses Skole og er det stadigvæk. Muligheden for at vokse var den vægtigste årsag til sammenlægningen med Farums Private Realskole i 1971 og flytningen til Stavnsholtvej i Farum. Der var plads. Dejligt, meget plads. Siden er der udvidet i flere omgange. Senest med en sciencebygning i 2007. Men her stopper det næppe.

- Vi regner fortsat med at vokse i begge afdelinger. Det er ikke i sig selv et mål, men der er pres på fra forældrene, og der er fortsat muligheder i bygningerner samt for at bygge til i et vist omfang, forklarer Carsten Gade.

Og der skal lyttes til forældrene. Skolen har status af privat selvejende institution under loven om friskoler. Skolens ejes reelt af forældrene, og den højeste myndighed er den forældrevalgte skolebestyrelse. Men staten har også en indflydelse. 86 procent af skolens økonomi finansieres af tilskud fra staten. Skolen beskæftiger 124 årsværk og omsætter for lige knap 100 mio. kr. årligt.

Det store skolefoto
Skolens 150 års jubilæum fejres over flere dage. Den 25. april er der reception for samarbejdspartnerne. Skolens tidligere elev, Indenrigsminister Simon-Emil Ammitbøll-Bille har meldt sin ankomst. Dagen efter er der fest i skolegården for alle elever i grundskolen og gymnasiet.

- Vi har bestilt solskin den dag, for der skal tages et fællesbillede i skolegården, lyder det med et smil fra Carsten Gade. Til lejligheden er der fremstillet holdkæftbolcher med skolens logo, og et teaterselskab opfører en forestilling om skolens start.

Samme aften er der jubilæumsfest for skolens tidligere elever og medarbejdere. Det hele rundes af med en gymnasifest med et twist lørdag aften.

- Det er en temafest, hvor eleverne kommer i tøj fra seks tidsperioder. Marie Kruse kommer også. Der er fremstillet en kjole og en paryk til mig, siger Carsten Gade.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede