3. juni 2020
Der er kommet flere nye telefontjenester, der skal mindske ensomheden og isolation under coronakrisen.
Der er kommet flere nye telefontjenester, der skal mindske ensomheden og isolation under coronakrisen.
Foto: fizkes - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Under corona: Her kan du finde alle de frivillige tilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Under corona: Her kan du finde alle de frivillige tilbud

Kommunen har samlet de frivillige tilbud, der tæller alt fra telefonvenner, forslag til motion til praktisk hjælp

Furesø Avis - 06. april 2020 kl. 11:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er heldigvis stablet mange nye tilbud på benene for at lette isolationen og gøre det praktiske nemmere, mens coronakrisen står på. Men det kan være svært at få overblik over de forskellige tilbud, og derfor har Furesø Kommune samlet dem på furesoe.dk/corona.

"Mange bliver påvirket af ensomhed i denne tid, fordi vi skal holde afstand til hinanden. Ældre ser ikke deres børn og børnebørn, og mange oplever tristheden ved at være alene. Mange frivillige tilbyder i disse dage at ringe til folk, og der er tilbud om praktisk hjælp. Mange tak for det! Vi har samlet de mange tilbud, som foreninger har kontaktet os om, på vores hjemmeside, så de er nemme at finde," siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S) i en pressemeddelelse.

På furesoe.dk/corona kan man fx læse om Røde Kors' initiativ "Snaksammen", som man kan tilgå i Boblberg. Furesø Kommune tilmeldte sig i foråret Boblberg, så Furesøs borgere også kan få glæde af de sociale muligheder, der findes her.

Telefonvenner

Den lokale afdeling af SIND tilbyder et socialt telefonopkald. Man kan blive ringet op hver dag af en frivillig, som mest af alt vil sikre, at man har det godt.

Ældre Sagen tilbyder også telefonvenner, og WeCare tilbyder gratis psykologrådgivning online til corona-ramte borgere. Frivillighedscentret i Furesø tilbyder hjælp til kontakter.

Derudover har Kræftens Bekæmpelse udviklet app'en "Sammenholdet", som er for alle, og hvor man kan bede sit eget netværk om hjælp.

Ellers tilbyder flere dagligvarebutikker at levere varer ud, og Røde Kors tilbyder at hente pakker, medicin og andre ting.

Har man brug for at få rørt sig eller få sine tanker væk fra de negative nyheder og bekymringer, har hjemmesiden også samlet nogle forslag til det.

Ole Bondo Christensen opfordrer derudover til at FaceTime med forældre og bedsteforældre, som ikke må eller kan modtage besøg på plejehjem eller i deres hjem.

"Det er nemmere at besvare et opkald fra FaceTime eller Skype end selv at ringe op. Så gør jeres ældre familiemedlemmer den tjeneste at ringe dem op", foreslår han. lmv

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?