4. april 2020
Pressefoto: DSB
Pressefoto: DSB
Foto: Jasper Carlberg/foto: jasper carlberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand: Jeg forventer, at Skovbrynet Station bevares

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand: Jeg forventer, at Skovbrynet Station bevares
Opdateret 05. februar 2020 kl. 16:21
Furesø Avis - 05. februar 2020 kl. 15:33
Af Louise Mørch Vilster
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nyligt kom det frem, at DSB varsler at lukke Skovbrynet Station og samtidig forkorte linje Bx, så den kun kører til Buddinge. Det betyder, at der vil være halvt så mange afgange i myldretiden. Siden da har DSB haft flere møder med de berørte kommuner på både politiker-og embedsniveau. I fredags var blandt andre embedsmænd fra Furesø Kommune inviteret til et møde med DSB, hvor der ifølge udvalgsformand Lene Munch-Petersen (S) blev lyttet så meget til kritikken, at hun forventer, at Skovbrynet Station reddes fra lukning.

arrow Læs også: Ministerkontakt om S-tog vækker opsigt

"Med de meldinger jeg har fået, forventer jeg at Skovbrynet Station bevares. DSBs bestyrelse har i eftermiddag et møde om ændringerne, og resultatet af mødet, kender jeg ikke, men det er vores klare overbevisning, at de kan finde andre ændringer," siger hun.

Furesø Kommune har onsdag inden kl.12 skulle sende et høringssvar om de varslede ændringer, hvor der blandt andet står:

"Furesø Kommune vurderer, at nedlæggelsen af Skovbrynet Station ikke virker fornuftig i en tid, hvor tilgængeligheden til den kollektive trafik bør udbygges - ikke forringes. Tilgængeligheden i forhold til at kunne parkere sin bil tæt ved stationen er et vigtigt parameter, som opfyldes på Skovbrynet Station."

Lene Munch-Petersen er derimod mindre optimistisk, når det drejer sig om forkortelsen af Bx-linjen.

"Der er der desværre ikke så entydigt en tilbagmelding fra mødet. Det er bekymrende, for det kommer til at betyde meget i myldretiden. Men hvis jeg skal vælge er det bedre at bevare Skovbrynet Station, fordi de betyder meget for infrastrukturen. Ellers vil parkeringen på Hareskov Station blive voldsomt presset, og der er meget få parkeringspladser på Bagsværd Station."

arrow Udvalgsformand: DSBs ændringer vil gå ud over borgerne
21. januar 2020 kl. 19:01 Opdateret: kl. 15:01