29. september 2020
Fureøens Loppemarked skulle have været åbnent den 7. juni. Men sådan bliver det ikke, for hvis markedet åbner, vanker der bøde og lukning, har ejeren fået at vide. Arkivfoto
Fureøens Loppemarked skulle have været åbnent den 7. juni. Men sådan bliver det ikke, for hvis markedet åbner, vanker der bøde og lukning, har ejeren fået at vide. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slingrekurs hos politiet: Furesøens Loppemarked fik først ja - så nej til at åbne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slingrekurs hos politiet: Furesøens Loppemarked fik først ja - så nej til at åbne
Furesø Avis - 28. maj 2020 kl. 16:55
Af Jens Berg Thomsen

undren Den 7. juni skulle Furesøens Loppemarked have været åbnet på parkeringspladsen ved det tidligere rådhus i Farum. Indehaver Hanne Nielsen havde - troede hun - fået lov af politiet.

arrow Læs også: Politiet: Furesøens Loppemarked vil ikke være lovligt

"Jeg har set, at der er markeder åbent på Fyn og i København, så jeg kontaktede en hos Nordsjællands Politi, der henviste mig til Rigspolitiet," siger Hanne Nielsen til Furesø Avis.

Her fik hun fat i vagthavende.

"Han læste så reglerne op, og han sagde, at vi gerne måtte åbne," siger Hanne Nielsen, der selvsagt blev glad over det positive svar.

"Jeg spurgte ham så, om jeg måtte få det på skrift, men det ville han ikke. Men han gav mig sit navn og sagde, at jeg gerne måtte henvise til ham, og at vi havde fået lov, hvis der skulle blive noget."

Men en efterfølgende opringning fra Nordsjællands Politi gav piben en helt anden lyd. For nu var et ja vekslet til et nej til Hanne Nielsen og Furesøens Loppemarked.

"Hos Nordsjællands Politi havde de vendt det med en af deres jurister, fortalte de mig. Beskeden lød, at hvis vi åbnede, ville de komme og lukke os, og jeg ville få en bøde."

"Jeg forstår ikke, hvorfor man må rende rundt hos Bauhaus, Ikea, i biffen og hos købmanden og rage på alt muligt, mens jeg skal holde lukket. Det virker så forkert," siger Hanne Nielsen, der ellers havde taget sine forholdsregler.

"Der bliver afstand mellem standene, der er sat sprit op, og jeg ville afspærre, så vi ikke får for mange ind ad gangen. Der var sat spærringer op i midterrabatterne, så der kunne ensrettes blandt gæsterne og holdes afstand. Jeg var ved at bestille plakater, så vi kunne guide folk i, hvad de skulle gøre. Det virker så forkert, at jeg ikke må åbne," siger hun.

"På politiets hjemmeside læser jeg, at det kommer an på en konkret vurdering, men jeg forstår ikke, hvorfor markederne må åbne andre steder - for eksempel inde i København, hvor jeg antager, at der er flere smittede end her i Farum. Jeg synes det er mega frustrerende, for jeg synes ikke, der er noget argument for, at vi ikke må åbne," siger Hanne Nielsen.

Hun ejer selve firmaet bag Furesøens Loppemarked og lægger ikke skjul på, at hun havde glædet sig til at få gang i forretningen igen.

"Jeg betaler husleje og udgifter, og jeg skulle jo egentlig tjene til eet helt år på de her par måneder. Derfor mister jeg på den her melding. Det kan godt være, at tingene åbner igen til september eller oktober, men der er Furesøens Loppemarked lukket ned. Det værste er, synes jeg, at der er forskel i politikredsene," siger hun.

Furesø Avis forsøger at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?