31. juli 2021
Marie Brixtofte med sin søster Signe.
gallery icon

Se billedserie

Marie Brixtofte med sin søster Signe.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Brixtofte signerede bøger i Farum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Brixtofte signerede bøger i Farum

Der var kendte ansigter og historier om Peter Brixtofte lørdag på Farum Bytorv

Furesø Avis - 02. oktober 2020 kl. 11:27
Af Jens Berg Thomsen

Lørdag var Marie Brixtofte, datter af den navnkundige tidligere borgmester i Farum Peter Brixtofte, på Farum Bytorv for at signere sin seneste bog "Bolsjefilosofi og andre leveråd".

arrow Læs også: Marie Brixtofte udgiver sin anden bog: Der er altid en historie om min far, når jeg er ude at holde foredrag

Furesø Avis sendte fotograf Jan F. Stephan på opgaven, og Marie Brixtofte selv har sendt os en lille tekst om sin oplevelse med begivenheden. Den følger her:

"Man må aldrig komme for sent, har jeg lært, så selvfølgelig ankom jeg alt for tidligt til Farum Bytorv. Jeg startede derfor en halv time før annonceret, men heldigvis for det, for fotografen stod klar og det gjorde Susan også.

"Jeg er formanden for Maries fanklub" proklamerede Susan, og så tog fotografen et billede af os begge to.
"Altså jeg har ikke rigtigt en fanklub" korrigerede jeg rødmende. "Men Susan har set tre af mine foredrag, og er vel en slags fan," forklarede jeg og fik utrolig stor lyst til at give Susan en krammer, men huskede på corona og sprittede mine hænder istedet for.

Der blev solgt 30 bøger og de blev købt til egen-gaver, fødselsdagsgaver, til de voksne børn, til veninderne, til julegaver og sågar én til mandelgaven. Der var kendte ansigter, bekendte ansigter og venlige ansigter og mange gode historier om Peter.

Min søster Signe var med, og nød også at høre historierne: Om at synge og spille musik til Sankt Hans, om dengang de klagede over nedskæringerne i dagsinstutionerne og Peter tog klagerne alvorligt, om Peters ide til en Farum-plakat dengang kommunen blev kåret til en af verdens 10 bedste kommuner - og om hvor meget Peter var savnet.

Men til forskel fra sidste signering kom halvdelen for at snakke med mig, for at fortælle hvor meget de elskede den første bog eller mine foredrag, eller hvor dejligt det var at følge med på min facebook-side.

Hvis man har læst min nye bog, vil man forstå det, når jeg siger, at bog-signeringen var et helt utroligt lækkert og velsmagende bolsje, og et jeg sagtens kunne spise flere af. Og nåede du mig ikke, så har jeg efterladt 10 signerede bøger bag disken. Tak til Bog og Idé, tak til Furesø Avis, og tak for jer, Farum."

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?