4. juni 2020
Michael Bay Olsen og hans personale er glade for igen at være åbne.
gallery icon

Se billedserie

Michael Bay Olsen og hans personale er glade for igen at være åbne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så er der åbent i restauranter og cafeer igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er der åbent i restauranter og cafeer igen

Flag på bordene og lokal opbakning under coronakrisen

Furesø Avis - 19. maj 2020 kl. 11:45
Af Jens Berg Thomsen (tekst og foto)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter mere end tre måneder med serveringsforbud, var der igen åbent mandag den 18. maj på mange af Furesøs cafeer og restauranter. Mens nogle har haft take away, har der været helt lukket hos eksempelvis Furesøbad.

"Vi vidste jo i første omgang ikke, hvor lang tid denne nedlukning ville tage. Vi troede, det ville vare kortere tid, end det viste sig at gøre," siger Michael Bay Olsen.

Derudover kunne han ikke umiddelbart slå sig op på take away, da restauranten som svanemærket skal passe på med at bruge for megen emballage.

"Der ud over er der mange i Furesø i forvejen, der tilbyder take away, som vi ikke ønskede at tage brødet ud af munden på," siger Olsen.

"Vi er glade for at åbne igen, og personalet ude i køkkenet er glade for at komme igang igen. Omvendt ved vi jo ikke, hvordan det kommer til at gå om bare et halvt år," siger Michael Bay Olsen, der også må sande, at alle selskaber er aflyst frem til august.

Hos Steakhouse Furesø på Værløse Bymidte var der også åbnet igen efter coronanedlukningen. Men her har man ikke mærket nedlukningen økonomisk.

"Det har overrasket mig, at folk har været så venlige og har støttet os ved at købe take away. Jeg er god til at huske ansigter, og der har været mange nye kunder hos os. Jeg er også stolt over at bo i et land som Danmark, hvor vi har fået lønkomensation og omsætningskompensation," siger Deniz Kilic, indehaver af Steakhouse Furesø. Nu, hvor restauranten er åben igen, er der fjernet nogle borde, så der kan holdes afstand.

"Alle har været venlige imod os, og det er også noget, jeg har hørt fra andre. Folk har støttet de lokale butikker under nedlukningen," siger han.

På den anden side af gaden var mange også på plads igen ved bordene foran Værløse Café og Bio, og her var der pyntet op med flag.

"Solen skinner næsten, og vi er glade for at have åbnet igen," siger forpagter Tine Kirkeballe.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?