6. juni 2020
Red Barnet Furesø har i weekenden uddelt såkaldte kreapakker til udfordrede familier. Pressefoto
Red Barnet Furesø har i weekenden uddelt såkaldte kreapakker til udfordrede familier. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Red Barnet giver hyggepakker til udsatte børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Red Barnet giver hyggepakker til udsatte børn
Furesø Avis - 28. marts 2020 kl. 08:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frivillige i Furesø har i weekenden afleveret pakker med legetøj ved familiernes hoveddør

At opholde sig hjemme hele dagen uden kontakt til kammerater, skole, daginstitution og fritidsaktiviteter kan være svært - specielt hvis man er barn i en særligt udfordret familie.

Derfor rækker Red Barnet Furesø ud til børn og familier, som er med i lokalforeningens sociale familieklubber.

"Vi har lukket alle vores normale aktiviteter ned indtil videre på grund af Corona-smitten, og det gør ondt, fordi vi ved, hvor meget børn og familier glæder sig til de ture og oplevelser, som vi arrangerer måned for måned," skriver Red Barnet Furesø i en pressemeddelelse.

Gavmilde donationer

"Derfor har vi besluttet at tilbyde en midlertidig hjælp til de familier, vi har kontakt til i vores sociale arbejde. Vi laver særlige kreapakker med idéer og materialer til hyggelig beskæftigelse derhjemme, og vi donerer hyggepakker med legetøj til børnene - også meget gavmildt doneret af lokalsamfundets borgere. Tusind tak for det," fortsætter formand for Red Barnet Furesø Birgit Keldgaard i pressemeddelelsen.

Pakkerne har frivillige afleveret i weekenden uden for familiernes døre.

Alle Red Barnets tiltag følger naturligvis de skærpede krav, som sundhedsmyndighederne stiller til omgang med hinanden, understreger foreningen.jesl

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?