7. august 2020
Bent Honoré var præst i Værløse i 40 år. Privatfoto
Bent Honoré var præst i Værløse i 40 år. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præst udgiver bog efter sin død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst udgiver bog efter sin død
Furesø Avis - 02. juli 2020 kl. 14:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helt op til få dage før sin død sidste år arbejdede Bent Honoré på bogen 'Kristendom og Kulturkamp'. Den er netop udkommet på det kristne forlag Scandinavia. Bent Honoré boede i Hareskov helt indtil sin død, hvor han sov stille ind, og han var sognepræst i Værløse Sogn fra 1969 og 40 år frem.

Præstegerningen blev dog afbrudt af seks år i Folketinget for Kristeligt Folkeparti, hvor han blandt andet havde poster i finans-og udenrigsudvalgene.

'Tilstandsrapport'

Det var dog vigigt for ham, at 'Kristendom og Kulturkamp' stadig blev udgivet, fortæller hans kone Kirsten Honoré.

"Bent Honore satte punktum på bogen Kristendom og Kulturkamp blot et par dage før sin død. Det lå ham meget på sinde, at vi danskere skulle kende vores kulturelle baggrund funderet i kristendommen, hvilket denne bog skulle medvirke til," siger hun.

Søren Harslund har færdigredigeret den og sørget for udgivelsen af bogen, der er en form for 'tilstandsrapport' på den danske folkekirke. Bogen beskriver blandt andet, hvordan de offentlige myndigheder har overtaget mange af kirkens traditionelle sociale funktioner.

Men den rummer også mere kontroversielle emner som kritik af flygtninge-og indvandrerpolitikken gennem de seneste mange år, og af den mere lempelige adgang til abort samt åbningen for kirkelige vielser af homoseksuelle.

Wellness-kirke

Forfatteren tager i det hele taget afstand fra en 'wellness-kirke', og mener i stedet at kristendommen kan spille med i samfundsudviklingen.

"Bogen er udgivet efter Bents død, og afspejler hans virksomme liv i politik. Bent Honoré og jeg var langt fra altid enige, men jeg respekterede ham som det holdningsmenneske, han var, og elskede vores diskussioner, hvor intet var for stort at tage fat på. Bogen afspejler dermed den Bent, jeg kendte," skriver Michael Knie-Andersen i en anmeldelse i den kirkelige avis 'Udfordringen'. Bogen er til salg i Bog&Ide i Farum.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?