8. juli 2020
Modelfoto: Adobe Stock
Modelfoto: Adobe Stock
Foto: Olivier Le Moal/Olivier Le Moal - stock.adobe.co
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet om høj musik: God dialog kan løse mange ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet om høj musik: God dialog kan løse mange ting
Furesø Avis - 26. juni 2020 kl. 18:34
Af Jens Berg Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er sommer- og for nogen er det inden for sæsonen for at spille musik og hygge i eget hjem eller ude på gader og stræder.

" Det er nutildags nemlig sådan, at hvert et gadehjørne, hver en park og hver en have kan spilles op med høj musik med disse nymodens højtalere. Desværre er det bare ikke alle "musikanterne", der lige husker, at andre ufrivilligt bliver inviteret med til festen, når volume-knappen er på max, og det kan altså være ret irriterende, hvis man gerne vil have sin skønhedssøvn," skriver politiet og giver nogle råd:

" Der findes personer omkring dig, som formentlig ikke vil være en del af din fest. Hold især volumen nede i det offentlige rum og på de skæve tidspunkter af døgnet. Skal der være fest, så giv dine naboer et praj på forhånd og oplys et telefonnummer, de kan kontakte jer på," skriver politiet og fortsætter rådene, hvis man er den, der mener, at musikken er for høj.

"Oplever du, at nogen spiller for høj musik, er du naturligvis velkommen til at kontakte os, men det er dog ikke altid, vi har mulighed for at rykke ud til den type anmeldelser. Inden du ringer for at anmelde høj musik, må du gerne tænke over de her ting: Har det stået på længe, eller er der måske kun kortvarigt skruet op for et par enkelte numre? Bliver der ofte spillet høj musik fra samme adresse, eller er der tale om en særlig anledning? Og vigtigst af alt: Har du været forbi festen og tale med deltagerne? Som en start er det oftest både nemmere, hurtigere og bedre for naboskabet at forsøge sig med et høfligt: "Undskyld, kunne I lokkes til at skrue ned for musikken?" frem for at ringe til os som det første. Har du uden held forsøgt dig med dette, er vi klar på telefon 114."

Og politiet slutter af med dette råd:

"God dialog kan løse mange ting, og sådan plejer det heldigvis også at være, hvis nogen er blevet grebet af stemingen og er kommet til at skrue for højt op for musikken."

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?