9. august 2020
Sådan kommer boligerne til at se ud. Pressefoto
Sådan kommer boligerne til at se ud. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt bofællesskab leder efter de sidste seks andelshavere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt bofællesskab leder efter de sidste seks andelshavere

Andelsboligforeningen Stavnsholthave leder især efter yngre par med børn

Furesø Avis - 07. juli 2020 kl. 11:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stavnsholthave består af 25 boliger, og der er allerede skrevet kontrakt med 19 af de nye ejere, som senest kan flytte ind i december 2021. Men nu leder foreningen efter de sidste seks andelshavere, som gerne må være yngre par fra 25-50 år og med børn.

"Målsætningen med bofællesskabet er at etablere en divers sammensætning af både unge og gamle med blandede baggrunde og interesser. Vi skaber et åbent miljø, hvor vi møder nye og anderledes mennesker, som hver især bidrager med noget nyt. Det giver en spændende dynamik med kvalitet og liv i beboernes hverdag," siger Bjarke Petersen, bestyrelsesformand for Stavnsholthave i en pressemeddelelse.

Har selv købt grunden

Selvom de leder efter par, der har lyst til at have et fællesskab med de øvrige andelsejere, er der ingen krav om fællesspisning eller lignende.

"Nej, der er slet ingen forpligtelser i den retning. Det er sådan noget, som folk selv kan arrangere, hvis de har lyst til det," siger Bjarke Petersen.

De 19 andelshavere består både af folk med kortere og længere uddannelser, og det eneste krav er, at indflytterne skal være ikke-rygere. Det er andelsboligforeningen selv, der har stået for køb af grund og udvælgelse af arkitekter, hvilket er ret specielt for den type boligprojekter.

Urban Power-arkitekter har slået stregerne til bofællesskabet, som bygges i det østlige Farum ved den gamle Stavnsholt Landsby, kun 700 meter fra Furesøen. Rækkehusene varierer fra 85 til 135 kvm og skal opføres i en hesteskoformation med et fælleshus på 168 kvm med plads til venner og familie på besøg.

Byggeriet bliver DGNB-certificeret og lever dermed op til de strengeste krav om bæredygtighed igennem byggeprocessen og materialer. Se mere på Stavnsholthave.dk.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?