3. juni 2020
Pårørendementor Dorthe Stieper...
gallery icon

Se billedserie

Pårørendementor Dorthe Stieper...
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny forening støtter forældre til børn med handicaps

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny forening støtter forældre til børn med handicaps

Lev Furesø starter 6. maj netværksgruppe i 'Skiftesporet'

Furesø Avis - 01. april 2020 kl. 09:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag den 6. maj kl. 19-21 starter Lev Furesø en lokal netværksgruppe for forældre til børn og unge med udviklingshandicap, som forventes at mødes en gang om måneden frem til jul. Gruppen mødes i 'Skiftesporet', Lille Værløsevej 36 A i Værløse.

"Vi vil gerne give forældre til børn med udviklingshandicap en mulighed for at mødes med andre i samme situation," fortæller pårørendementor Dorthe Stieper i en pressemeddelelse.

Hun er sammen med Karin Andersen fra Lev Furesø er tovholder på netværksgruppen.

Ingen forbudte tanker

"Vores egne erfaringer er, at et sådant forum er noget af det mest givende. Her er ingen forbudte tanker. Man behøver ikke forklare en masse. Man kan få luft for sine frustrationer, vendt sine problemstillinger og få gode råd. Men størst af alt: Man føler sig ikke længere alene," siger Karin Andersen i pressemeddelelsen.

Hun er selv mor til en dreng med udviklingshandicap.

Ud over de levede erfaringer er Karin Andersen blandt andet uddannet stresscoach og kognitiv mentor, mens Dorthe Stieper er uddannet i 'peer'-støtte og som mentor i tilværelsespsykologi.

Begge har de erfaringer med at køre netværksgrupper for pårørende.

I forløbet vil der være oplæg om emner som stress og åndehuller, familieliv, søskende og parforhold, mødet med systemet og omverden, de knuste forestillinger, sorg og tab.

Tilmelding nødvendig
Det er gratis at deltage i netværksgruppen, men det kræver tilmelding til furesoe@kreds.lev.dk eller til Karin Andersen senest 30. april på tlf. 4089 7137. jesl

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?