26. oktober 2020
Ellen Neve stiftede hatteforeningen Margrethe den 9. marts 1990 i Kirke Værløse. Privatfoto
Ellen Neve stiftede hatteforeningen Margrethe den 9. marts 1990 i Kirke Værløse. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: Værløses hattedame sov stille ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Værløses hattedame sov stille ind
Furesø Avis - 25. september 2020 kl. 14:49
Af Lars Neve, søn til Ellen Neve

Mindeord Værløses hattedame sov stille ind 85 år gammel på Ryetbo Plejehjem søndag den 20. september kl. 18.20 med familie omkring sig og en stråle fra den sidste aftensol i ansigtet medens Pia Raugs stemme lød fra musikanlægget:

Jeg vil male dagen blå
Med en solskinsstribe på

Vælge lyset frem for skyggen
Gi' mig selv et puf i ryggen

Tro på alting, selv på lykken
Jeg vil male dagen blå

Hun var kendt for sit smil, sin gode humor, lyst til livet og hendes livstema: Husk at leve i nuet!

Ellen var uddannet syerske og fandt en dyb mening og livsglæde bag sin symaskine eller med nål og tråd, når hun syede hatte, kjoler og billedtæpper på hendes lille værksted først på hejrebakken og senere i kroparken i Kirke Værløse.

Hendes far var maler og havde åbnet hendes øjne for skønheden i naturen og glæden ved at genskabe det, hendes nysgerrige blik havde opfanget, med maling på lærred eller syning af stof til billedtæpper eller smukke klæder, der fremhævede skønheden hos den, der bar tøjet.

Alle hendes syhold i FOF blev afsluttet med maner, ved at eleverne gik opvisning, med det de havde kreeret under aftenskoleholdets forløb, til klapsalver fra de andre elever og gerne med kold hvidvin og en lille fest til sidst. Mange fik deres regnvejrsdage forvandlet til solskinsdage, når de med Ellens opmuntring og lærergave fik mod til at sy tøj eller hatte på hendes syhold.

Jeg vil male dagen gul
Solen som en sommerfugl

Sætter sig på mine hænder
Alle regnvejrsdage ender

Der står 'maj' i min kalender
Jeg vil male dagen gul

Børnemode på Bymidten som Ellen var indehaver af i mange år, var også et lyspunkt i Værløse. Efter lukningen startede hun hatteforeningen Margrethe den 9. marts 1990 i Kirke Værløse der skabte liv og glade dage blandt hendes veninder. De syede hatte sammen og mødtes til sjove fester med underholdning, hvor alle de deltagende damer kom med deres festlige hatte i sjove og kreative former og kjoler i flotte farver.

Hatteforeningen Margrethe havde også udflugter om sommeren til Københavns parker, hvor de over 100 damer med skønne hatte morede sig kosteligt sammen.

Glæden ved at få kreative ideer ud i livet, skabe smukke ting med stof, maling og andre materialer gennem hendes fingerfærdige hænder blev udviklet og afprøvet på utallige højskoleophold, men altid med et ønske om at dele sin glæde og give den dybe tilfredshed ved at leve i nuet videre. Dette var særligt tydeligt for hendes mange elever på FOF-aftenskole syningshold, hvor mange af eleverne blev hendes veninder resten af livet.

Værløse bys 750-års jubilæum blev fejret med middelaldermarked ved Mosegården den 5. og. 6. september 1998. Under Ellens kyndige ledelse fik en hel systue af frivillige skabt mange smukke middelalderdragter, der gjorde jubilæet til en uforglemmelig oplevelse for mange. Hendes mand Jørgen Neve der døde for 20 år siden var hendes trofaste livspartner og beundrede hendes ukuelige optimisme som alle os andre, der lærte hende at kende. Vi vil forsøge at bære hendes fakkel videre ved at leve i det nu, der gælder:

Jeg vil male dagen rød
Med den sidste roses glød

Jeg vil plukke kantareller
Løvetand og brændenælder

Leve i det nu, der gælder
Jeg vil male dagen rød

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?