5. august 2020
Kim Kjærsgaard med prototypen af en mobiltelefonholder, som han lavede som 19-årig. Foto: Louise Mørch Vilster
Kim Kjærsgaard med prototypen af en mobiltelefonholder, som han lavede som 19-årig. Foto: Louise Mørch Vilster
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iværksætterskole åbner i Værløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iværksætterskole åbner i Værløse

Kim Kjærsgaard åbner til februar op for 'Danmarks Iværksætterskole'

Furesø Avis - 23. januar 2020 kl. 11:15
Af Louise Mørch Vilster
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Furesøs nye iværksætterhus i Værløse tager Kim Kjærsgaard imod i sine nye lokaler. I det ene er der to kontorborde og behagelige lænestole, mens det andet fungerer som undervisningslokale. Han sprang sidste år ud som fuldtidsiværksætter med to virksomheder, og nu har Kim Kjærsgaard allerede et nyt, stort tiltag på vej.

Det hedder 'Danmarks Iværksætterskole', og skal også have adresse i iværksætterhuset. Der er nemlig behov for et sted i Furesø, hvor især kommende iværksættere kan hente sparring, undervisning og netværk, mener han.

"Det er en idé, der har ligget og ulmet i lang tid. Jeg vil gerne give noget videre til min søns generation, og jeg tænker, at vi kan lave noget, der er meget bedre, end det der findes," siger han.

Tirsdag den 4. februar kl. 15 indvies den nye iværksætterskole, og det er ganske gratis at være medlem og deltage i workshops, medlemsaftener og at få sparring. For meningen er ikke, at det skal give overskud, men kun løbe rundt, fortæller Kim Kjærsgaard. Medlemmerne får blandt andet hjælp til at udvikle en forretningsmodel.

"Vores opgave er at inspirere, støtte og vejlede. Det er ikke formålet, at det skal give overskud, for al indtægt vil gå ind i skolen. Og det er både for folk, der vil have deltidsvirksomheder eller som vil leve af det og ansætte folk," siger han.

Landsdækkende

Kim Kjærsgaards ene virksomhed Vaxa Consulting, hjælper iværksættere og virksomheder med at udvikle sig, mens den anden, atvide, tilbyder undervisning og udgiver undervisningsbøger. Derudover har Kim Kjærsgaard senest været underviser på Københavns Erhvervsakademi, KEA, og sideløbende har han arbejdet med sine virksomheder.

Da han selv var ung studerende på HTX fik han idéen til en holder til mobiltelefoner, og prototypen har han stadig gemt og viser den frem. Den er blevet symbolet på, hvorfor det er vigtigt for ham at skabe en iværksætterskole. I sin tid afviste hans underviser nemlig idéen, og dermed blev mobiltelefonholderen kun til to prototyper, og ikke til en virksomhed, der udviklede og producerede tilbehør til mobiltelefoner.

Kim Kjærsgaard mener derfor, at selvom vi i Danmark har fået et langt bedre iværksættermiljø, end dengang han var HTX-studerende, så er der stadig lang vej igen.

"Der er ikke et sted for iværksættere i Furesø. Jeg vil gerne ramme dem, der går og overvejer at blive iværksætter, og dem der er lidt længere. Målet er at lave hubs (samlingssteder red.) over hele Danmark, der kan samle iværksættere," siger han.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?