Den stråtækte Brdr. Ox på Farum Hovedgade skal have ny ejer efter 40 år
Bygningen, der indtil nu har huset den kendte restaurant Brdr. Ox på Farum Hovedgade, er sat til salg. I 40 år har den haft samme ejer, men nu kan den historiske bygning, der oprindeligt er opført i 1800 erhverves for 4,5 millioner kroner, fremgår det af Dansk Ejendoms-Centers hjemmeside.
Bygningen, der er ombygget igen i 1978 fremstår med "masser af autentisk charme," kan man læse på lokaleportalen.dk.
"(...Bygningen) tager sig særdeles idyllisk ud med hvidpudsede facader og sort bindingsværk, hvidmalede sprossevinduer og pænt stråtag. Indvendigt er den gamle charme ligeledes særdeles velbevaret. De synlige loftsbjælker, kobberrør, stengulv og åben pejs(m. ny udsugning), giver et gennemført udtryk og en hyggelig stemning," skriver lokaleportalen.dk
Restauranten har plads til 70 gæster, dog 90 ved selskaber, og derudover er der plads til 50 gæster på terrassen.
Furesø Avis har forsøgt at få en kommentar fra den hidtidige ejer Christian Staar, men han er ikke vendt tilbage efter flere henvendelser.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her